Jurist efter politisk afvisning: Jeg er stadig glad for, vi lavede den rapport

Fredag fremlagde Naalakkersuisut to nye rapporter om spiralsagen og undsagde samtidig den ene af dem. Det var udredningen fra jurist Jonas Christoffersen og psykolog Jensine Nedergaard. 

Afvisningen var også en nyhed for Jonas Christoffersen. Han hørte det først via KNR’s transmission fra fredagens pressemøde med formanden for Naalakkersuisut, Jens-Frederik Nielsen (D), og naalakkersuisoq for justitsanliggender Mariane Paviasen Jensen (IA). 

– Jeg havde tænkt på muligheden, men jeg havde ikke troet, at de ville gøre det, siger Jonas Christoffersen.  

Naalakkersuisut begrunder afvisningen i, at rapporten ikke lever op til kommissoriet, og deres afgørelse er truffet efter to peer-reviews. 

Ifølge Christoffersen indeholder et peer-review en helt forfejlet og bizar kritik, som han har tilbagevist i et svar til Naalakkersuisut. 

Hvad siger du så til, at politikerne underkender rapporten alligevel? 

– Jeg trækker på smilebåndet. Jeg vil opfordre folk til at følge Jens-Frederik Nielsens opfordring og selv læse, hvad der står i rapporterne, tilføjer han. 

Pressemødet blev kulminationen på en proces, der startede for lidt over to år siden, da Naalakkersuisut i august 2024 nedsatte ekspertgruppen bestående af Miriam Cullen, Dalee Sambo Dorough, Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaard. 

De to sidstnævnte trak sig imidlertid fra den oprindelige gruppe på grund af faglige uoverensstemmelser. Derfor blev der fredag præsenteret to bidrag, der altså endte med meget forskellig modtagelse fra Naalakkersuisuts side. 

To forskellige paradigmer

Afvisningen af Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaards rapport var en nyhed. Det var dog ikke nyt for Jonas Christoffersen, at han bevæger sig i et felt, som er meget politisk, følelsesladet og sprængfarligt.

Generelt er der tale om to forskellige måder at se hele problemstillingen på, lyder hans analyse:

LÆS OGSÅ

Det er opsigtsvækkende, at man ikke vil kalde det et nationalt traume

– På den ene side er der en måde, hvor et oprindeligt folk ser på tingene. De ser på, hvad der er sket, og løfter de enkelte kvinders beretninger op til en fælles beretning – og så ser de et overgreb på det grønlandske folk som kollektiv. 

– På den anden side er der et andet paradigme, som er mere det, jeg har stået for. Der handler det om de konkrete juridiske rettigheder. Hvad gælder efter menneskerettighederne og domstolens praksis, hvordan har lovgivningen udviklet sig over tid og så videre. 

– De to paradigmer kommer til at stå over for hinanden, for sådan er det blevet i vores tid. Det betyder, at det bliver rigtig svært at få en samtale, der foregår med hinanden og ikke mod hinanden, siger Jonas Christoffersen.

Bruddet handlede ikke om folkedrab

Et særligt følsomt tema er, om spiralkampagnen kunne betragtes som et folkedrab. Det var også blandt de spørgsmål, den oprindelige ekspertgruppe i 2024 blev nedsat for at afklare. 

Ingen af de to rapporter, der blev frigivet fredag, konstaterer et folkedrab. Men der er stadig forskel. Miriam Cullen og Dalee Sambo Dorough vil nemlig heller ikke afvise det. Derimod afviser Jonas Christoffersen og Jensine Nedergaard entydigt, at der foregik folkedrab.

Hvad skulle der være for nogle beviser, før du ville konstatere folkedrab? 

– Hvis nu Danmark var kommet med en instruks til lægerne om at tvinge kvinderne til spiraler uden samtykke, med det mål for øje at ødelægge befolkningen, så kunne vi tale om folkedrab. Men det er jo slet ikke det, der er sket. Vi er ikke i nærheden af det område, siger Jonas Christoffersen. 

Han afviser også Cullens og Doroughs påstand om, at Danmark alligevel kan have brudt folkedrabskonventionen. Deres argument går på, at staten har forsømt at forebygge folkedrab. Det finder Christoffersen også helt grundløst. 

Var det de uenigheder, der førte til dit brud med den oprindelige ekspertgruppe? 

– Nej, det var ikke det, der skilte os ad. Det var mere grundlæggende spørgsmålet, hvad er det overhovedet, vi skriver om, og hvordan skal vi opbygge rapporten. 

– Jeg havde blandt andet skrevet nogle lange udkast til kapitler om, hvad der rent faktisk var sket i sagen, og hvilke regler der gjaldt i Grønland. Men de to andre jurister var ikke interesserede i at diskutere det konkrete. Jeg kunne ikke komme i dialog med dem, og jeg fik ingen kommentarer til mit arbejde.

Fortryder du, at du deltog i det hele? 

– Nej, overhovedet ikke. Jeg troede jo, da jeg gik ind i det, at sagen var en helt anden, men så kom den historiske udredning og vendte billedet fuldstændig.

Det er en væsentlig pointe for Jonas Christoffersen, at hans rapport i høj grad er baseret på den historiske udredning fra Ilisimatusarfik. Det er også hans svar til dem, der siger, at han ikke forstår den grønlandske virkelighed.

– Jeg er glad for, at Jensine og jeg lavede vores rapport, fordi sagen er så vigtig for Rigsfællesskabet. Nu vil jeg gerne slå et slag for den oplyste debat, og jeg kan godt tåle kritikken. Jeg skal nok klare mig, siger Jonas Christoffersen og tilføjer:  

– Men jeg kan godt være bange for, at de her diskussioner ender med at grave grøften mellem Danmark og Grønland dybere – hvor meningen med for eksempel kompensationsordningen ellers var at prøve at bygge en bro og komme videre. Det er det, jeg frygter allermest.