Eksperter: Grønland er ikke på Trumps radar – uanset resultatet ved midtvejsvalget 

Meningsmålingerne forud for midtvejsvalget i USA peger i retning af en demokratisk sejr i Repræsentanternes Hus, mens det ser mere tæt ud i Senatet.

Men hvilken betydning kan det have for præsidentens handlemuligheder i Grønland, hvis det republikanske parti går markant tilbage? Det har vi spurgt et par eksperter om.  

Ingen grund til bekymring 

Lektor ved Forsvarsakademiet Peter Viggo Jakobsen mener, at uanset hvad der sker ved valget, "så kommer der ikke til at ske ret meget mere i Grønland".

– Jeg mener ikke, at der er noget, der giver anledning til bekymring, efter at Grønlandsaftalen er blevet underskrevet. Trump bliver ved med at udråbe aftalen som en sejr. Og han har brug for sejre. Især dem der er gratis for den amerikanske befolkning. Så der er ikke noget mærkeligt i, at han kommunikerer som han gør. Og så længe han kommunikerer aftalen på den måde, så kommer han ikke til at gøre grimme ting ved Grønland. Det var der heller ikke udsigt til før valget, og det kan jeg heller ikke se, at der er udsigt til efter valget.

– Trump har andre bekymringer. Han har en krig i Irak, og han har en masse bekymringer på hjemmebanen. Og hvis han taber flertallet i både Repræsentanternes Hus og Senatet, så skal han også til at bekæmpe valgresultatet og tale om valgsvindel og give andre skylden for nederlaget. Så jeg ville tage det ret afslappet. Og når man samtidig ser på, hvad der ellers sker andre steder i administrationen, så har det amerikanske forsvar jo ikke ligefrem presset på for at få etableret de nye baser. Der er jo  ikke sket et komma siden 2016. Det er et udtryk for, at det amerikanske forsvar ikke ser en brændende platform i Grønland. 

– Så uanset hvordan det går med midtvejsvalget, så får Trump andet at tage sig til de kommende to år, lyder vurderingen fra Peter Viggo Jakobsen. 

Trump har fået det han gerne ville have  

Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Rasmus Sinding Søndergaard vurderer heller ikke, at Grønland vil stå højt på Trumps prioritetliste i den kommende periode.  

 – Det ser ud til, at Trump kommer til at miste sit flertal, og så kommer demokraterne til at blokere for mange forslag. Og det vil formentlig få ham til at vende sig mod udenrigspolitikken, hvor han stadig kan gøre en hel del, selv hvis kongressen er imod ham. Jeg tror han vil interessese sig for Cuba, men man kan selvfølgelig ikke afvise, at han også kunne interessere sig for Grønland og Rigsfællesskabet. Men i og med at man har indgået en aftale med Grønland og Danmark, så han har jo fået, hvad han gerne ville have, siger Rasmus Sinding Søndergaard, der mener, at det for Trump ikke handler om baserne, men mere om fortællingen om at have kontrol over Grønland. 

– Trump er ikke særlig optaget af selve baserne, men snarere af fortællingen om, at nu har han fået kontrol over Grønland. Jeg tror heller ikke, at det amerikanske forsvar har travlt. Der er i hvert fald ikke afsat penge til baser på forsvarsbudgetterne, der i stedet har fokus på at få fyldt våben op på lagrene, nu hvor meget er blevet brugt i Irankrigen, siger Rasmus Sinding Søndergaard.