Døgnrapport: To færdselsuheld, to spritbilister og flere selvmordstrusler

Politiet kommer med en opfordring til borgere om ikke at sætte sag bag rattet efter indtagelse af alkohol. Samtidig minder politiet om, at der altid er hjælp at hente og henviser til rådgivningstelefonen Tusaannga.

Offentliggjort

Fredag omkring frokost er Grønlands Politi blevet alarmeret om et færdselsuheld i Nuuk, hvor en bil er kørt i vand mellem RAL og Stark i Qeqertanut. Anmeldelsen er tikket ind fredag klokken 11.43.

- Heldigvis kunne bilisten selv komme ud af den synkende bil og komme i land. Der er ikke sket personskader under uheldet, oplyser vagtchef Aputsiaq Hansen til Sermitsiaq.

Han oplyser videre, at bilen senere på dagen blev hejst op fra vandet igen.

Flere spritbilister

Også natten til lørdag er den gal igen. I Uummannaq kørte en bil galt, hvor bilen vendte på taget. Færdselsuheldet er sket klokken 04.34.

- Her er bilisten mistænkt for at have kørt bilen i en alkoholpåvirket tilstand. Der er heldigvis ikke sket behandlingskrævende personskade, siger Aputsiaq Hansen og fortsætter:

TUSAANNGA

Alle børn, unge og voksne, som har brug for at tale eller skrive med nogen, kan kontakte Tusaannga. Der sidder rådgivere klar til at hjælpe og rådgive dig om dine problemer, om disse så er store eller små. Ingen skal sidde alene med sine problemer. 

Tusaannga har åbent alle døgnets timer, alle ugens dage.

Tusaannga – tlf. 801180

SMS 1899

- Fra politiet opfordrer vi på det kraftigste, at personer ikke sætter sag bag rattet i alkoholpåvirket tilstand. Ved uheld er det ikke kun bilisten, der udsætter sig selv for fare, men kan også udsætte sig andre for livsfare. Find en lift eller taxa, end at udsætte dig selv eller andre for fare, siger vagtchefen.

Yderligere to bilister er stoppet, og sigtet for spirituskørsel. Begge er stoppet i Nuuk.

Flere selvmordstrusler

Udover anden almindelig politiopgaver har Grønlands Politi været i kontakt med flere personer, der truer med at begå selvmord.

Vagtchef ved Grønlands Politi kommer derfor med en generel opfordring til borgere.

- Politiet skal selvfølgelig hjælpe til, for vi hjælper personer i nød. Men vi vil samtidig opfordre borgere til at ringe til rådgivningstelefonen Tusaannga. Tusaannga er også til for at hjælpe, siger Aputsiaq Hansen. 

Powered by Labrador CMS