Døgnrapport: SAR sat i gang, efter piger stak af

To piger blev eftersøgt omkring Sisimiut, efter de forlod en hytte natten til lørdag. De kom dog tilbage til byen på egen hånd.

Offentliggjort

Klokken 9.49 lørdag morgen fik politiet i Sisimiut anmeldelse om, at to piger på 15 og 16 år var forsvundet fra en hytte cirka 20 kilometer fra byen. Pigerne var stukket af i løbet af natten. 

Klokken 16.30 startede en SAR-operation for at finde dem. 

Det skete med deltagelse af helikopter, politi og brandvæsen, fortæller vagtchef Hans-Peter Berthelsen. 

SAR blev dog afblæst igen 20.20. Her lykkedes det at få fat i en af pigerne på telefonen, og hun bekræftede. at de begge nu var tilbage i Sisimiut. 

Powered by Labrador CMS