Arktisk
Råd kan i 2026 fejre den internationale organisations 30-års fødselsdag. Det
sker, mens Grønland, Færøerne og Danmark har formandskabet i organisationen,
der både har de arktiske stater og organisationerne for de oprindelige folk i
Arktis som medlemmer.
Sermitsiaq
vil i løbet af jubilæumsåret følge arbejdet i rådet tæt. Arktisk Råds arbejde
er udfordret af de internationale spændinger, mens Kongeriget sidder i
formandsstolen. Men indtil videre er det lykkedes at holde arbejdet i gang –
ikke mindst i en erkendelse af de store miljømæssige udfordringer, som påvirker
natur og mennesker i Arktis.
Arktisk
Råd kan i 2026 fejre den internationale organisations 30-års fødselsdag. Det
sker, mens Grønland, Færøerne og Danmark har formandskabet i organisationen,
der både har de arktiske stater og organisationerne for de oprindelige folk i
Arktis som medlemmer.
Annonce
Sermitsiaq
vil i løbet af jubilæumsåret følge arbejdet i rådet tæt. Arktisk Råds arbejde
er udfordret af de internationale spændinger, mens Kongeriget sidder i
formandsstolen. Men indtil videre er det lykkedes at holde arbejdet i gang –
ikke mindst i en erkendelse af de store miljømæssige udfordringer, som påvirker
natur og mennesker i Arktis.
Arktisk
Råd blev dannet ved et møde i Ottawa i 1996. Det skete, fordi der var en
stigende bekymring for miljøet i Arktis – og miljøspørgsmålet er rygraden i
rådets arbejde. Det kom blandt andet til udtryk ved, at en stor del af
Kongeriget Danmarks bidrag til Arktisk Råds aktiviteter i de første år især kom
fra Miljøministeriet.
Rådet
består af otte stater – Canada, Danmark, Finland, Island, Norge, Rusland,
Sverige og USA. Det aftalemæssige grundlag for samarbejdet er den såkaldte
Ottawa-deklaration, som blev vedtaget på det første møde.
Bæredygtig
udvikling
Arktisk Råd har sekretariat på Fram-centret i Tromsø.Foto: Jesper Hansen
Heri
bekræfter landene, at de vil arbejde for en bæredygtig udvikling i den arktiske
region og indbyggerne under hensyntagen til de oprindelige folks samfund – både
økonomisk, socialt og kulturelt.
Landene
lover også at beskytte det arktiske miljø og sikre biodiversiteten i området.
Det
understreges specifikt i Ottawa-deklarationen, at samarbejdet i Arktisk Råd
ikke omfatter spørgsmål om militær sikkerhed. Reglen blev indført efter ønske
fra USA – og det har været denne regel, som i mange år betød, at rådet kunne
rumme både USA og Rusland.
Arktisk
Råd er en konsensus-organisation. Det betyder, at alle beslutninger skal tages
i fællesskab. Der finder altså ikke afstemninger sted, hvor et flertal pålægger
et mindretal noget.
Det
gør det svært for medlemsstaterne at vedtage bindende beslutninger. Det skete
dog i 2011, hvor Arktisk Råd holdt ministermøde i Nuuk. Her enedes
medlemsstaterne om et samarbejde på SAR-området, så landene kunne trække på
fælles ressourcer i forbindelse med skibskatastrofer og eftersøgninger.
Denne
praksis er fra tid til anden debatteret, fordi især miljøorganisationerne
mener, at det får arbejdet i Arktisk Råd til at gå for langsomt. Men set i
bakspejlet er det sandsynligvis den brede enighed om konsensus, der har sikret
Arktisk Råds overlevelse i 30 år.
De
oprindelige folk
Det
fastslås også i Ottawa-deklarationen, at de oprindelige folks organisationer
skal være permanent repræsenteret i rådets arbejde. Endelig giver deklarationen
observatører mulighed for at deltage i arbejdet. Observatører kan være ikke
arktiske nationer, NGO’ere eller institutioner.
De
permanente repræsentanter for de oprindelige folk er ICC, Samerådet, Raipon
(oprindelige folk i den arktiske del af Rusland) samt de tre nordamerikanske
organisationer Aleut International Association, Arctic Athabaskan Council og
Gwich'in Council International. De seks permanente deltagere har et fælles
sekretariat, Indigenious Peoples Secretariat, der i mange år var placeret i
København, men nu ligger i Tromsø i tilknytning til Arktisk Råds sekretariat.
IPS har to medarbejdere.
Arktisk
Råd har 36 organisationer og nationer som observatører. De fordeler sig med 13
lande, blandt andre Kina, 13 internationale organisationer som IMO (skibsfart)
og Nordisk Råd samt 12 NGO’er, blandt andre WWF.
Formandskabet
i Arktisk Råd går på skift mellem medlemslandene for en to-årig periode. Sidst
Kongeriget Danmark havde formandskabet var i perioden 2009-2011. Det er altid
den afgående formandsstat, der er vært for ministermøderne, der ligeledes
holdes hvert andet år. På grund af udfordringerne i samarbejdet med Rusland er ministermøderne
dog i 2023 og 2025 gennemført virtuelt på embedsmandsniveau.
Arbejdet
i Arktisk Råd mellem ministermøderne foregår i seks arbejdsgrupper. Det er ACAP
(forureningsbekæmpelse), AMAP (kortlægning af miljøet), CAFF (diversitet og
beskyttelse dyr og planter), EPPR (forebyggelse og bekæmpelse af katastrofer –
blandt andet olieulykker og naturbrande), PAME (beskyttelse af havmiljøet) samt
SDWG (bæredygtig økonomisk og social udvikling af de arktiske samfund).
Lille
organisation
Arbejdsgrupperne
har selvstændige sekretariater. Grupperne ledes af et formandskab, der går på
skift mellem medlemslandene.
Udover
arbejdsgrupperne har Arktisk Råd mulighed for at nedsætte ekspertgrupper og
såkaldte task forces, der arbejder med specifikke og operationelle opgaver.
Arktisk
Råd har siden 2007 haft sekretariat i Tromsø. I forhold til mange andre
internationale organisationer er sekretariatet ganske beskedent og beskæftiger
i dag 12 medarbejdere.
Det
gav i sin tid den daværende danske udenrigsminister Per Stig Møller til at
fremhæve Arktisk Råd om et forbillede i sin tale, da kongeriget overtog
formandskabet ved ministermødet i Tromsø i 2009. Dengang havde sekretariatet
tre medarbejdere.
-
Arktisk Råd er den eneste internationale organisation med kun tre medarbejdere.
Det er et eksempel til efterfølgelse for andre internationale organisationer,
fremhævede den lune Per Stig Møller med et smil ved en reception i forbindelse
med formandsskiftet.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.