Demokraatit: Målet er politisk selvstændighed

Økonomisk mådehold er et af nøglepunkterne under Demokraatits præsentation af valgprogram til Inatsisartut. Coronapandemiens jerngreb af økonomien bør regnes ind i landets husholdning over de næste par år, lyder det.

Det forhindrer ikke Demokraatit i at komme med flere mål, som koster penge, men som ifølge partiet på sigt kan give besparelser.

- Uddannelse er vigtig for, at et menneske kan klare sig selv. Derfor mener vi, at det er nødvendigt at styrke indsatsen for familier, for førskoleaktiviteter og for folkeskoler. Det er der, vi skal starte med at investere, så flere kan få en god uddannelse, siger Nivi Olsen.

Og listen af mål for Demokraatit er lang.

Et udpluk af mål:

1. Stærk og aktiv udenrigspolitik
2. Nedbringe udgiftsniveauet i den offentlige sektor
3. Flere ressourcer i dagtilbug og skoleområdet
4. GUX i Ilulissat
5. Selskabsskatten sænkes til 20 procent
6. Tidsbegrænset støtte til erhvervsliv og fjerne subsidiært tilskud
7. Udvikle turisme, fiskeri og råstofområdet
8. Omsættelige kvoter og vedtage fiskerilov der tilgodeser samfund og fiskeres interesser
9. Sænke indkomstskat eller forhøje beskæftigelsesafdrag

- Vi regner med, at investeringer i lufthavne i sidste ende vil give afkast for samfundet. Og vi regner med, at mere købekraft for borgerne vil give en større omsætning. Pengene skal også findes i den offentlige sektor, som vi vil slanke. Selvom vi har mange mål, så er det vigtigt at understrege, at vi fortsætter den ansvarlige økonomiske politik, vi fører, siger Jens-Frederik Nielsen direkte adspurgt til, hvor pengene skal findes for at finansiere målene.

Og listen fortsætter

Et af de primære mål, som Nivi Olsen under præsentationen fokuserer på er oprettelse af familiecoaches.

- Vi har ikke ressourcer nok til, at ansætte psykologer i alle bosteder. Men vi mener, vi har ressourcer nok til at etablere familiecoachkorps, der skal vejlede familier lokalt. Vi vil arbejde for coaches i alle bosteder, siger hun og forklarer, at coaches kan hjælpe familier med deres psykiske udfordringer.

I den tungere ende af mål ligger de 32 ansvarsområder, som Grønland endnu ikke har hjemtaget. Steen Lynge mener, at Grønland skal have mod til at hjemtage nogle ansvarsområder.

- Vi vil have en handlingsplan med en konkret rækkefølge for, hvilke ansvarsområder, der skal hjemtages først. Hvis vi tager fødevareområdet som eksempel, så vil det koste omkring 35 millioner kroner at hjemtage, men vil gavne samfundets økonomi med omkring 100 millioner kroner årligt. Vi må investere i ansvarsområder, så vi kan nå politisk selvstændighed, forklarer han.