Borgmesteren erkender: Mere arbejde for at vende skuden for Tasiilaq
Avaaraq Olsen ser et fremtidens Tasiilaq med flere boliger, færre anbringelser og unge, der bliver i byen. Men drømmen kræver ansvar, investeringer og forandring – både fra systemet og borgerne, indrømmer hun.
Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq, Avaaraq Olsen.Foto: Oscar Scott Carl
Avaaraq, når du lukker øjnene og ser
Tasiilaq om 10 år, hvad ser du så?
- Jeg ser fjeldene i
solnedgangen, og familierne er ude, som de plejer. Folk er glade.Men jeg ser
også, at flere har deres egne boliger, at flere er i arbejde, at fiskeriet går
godt, og at fabrikken kører med faste ansatte, samtidig med at vi har unge under
uddannelse. Byen er ren, som den altid er, og naturen står storslået, som folk
er stolte af og henter styrke i. Jeg ser flere familier, der trives, og færre
børn, der bliver anbragt uden for hjemmet, siger Avaaraq og lukker øjnene op.
SERIE: DET GLEMTE ØST
Sermitsiaq har været i Tasiilaq og sætter gennem en række artikler i den kommende tid fokus på Tasiilaq-området.
I artiklerne belyser vi nogle af de både udfordringer og muligheder, som de cirka 2.500 lokale oplever.
Avaaraq, når du lukker øjnene og ser
Tasiilaq om 10 år, hvad ser du så?
Annonce
- Jeg ser fjeldene i
solnedgangen, og familierne er ude, som de plejer. Folk er glade.Men jeg ser
også, at flere har deres egne boliger, at flere er i arbejde, at fiskeriet går
godt, og at fabrikken kører med faste ansatte, samtidig med at vi har unge under
uddannelse. Byen er ren, som den altid er, og naturen står storslået, som folk
er stolte af og henter styrke i. Jeg ser flere familier, der trives, og færre
børn, der bliver anbragt uden for hjemmet, siger Avaaraq og lukker øjnene op.
Det er borgmester Avaaraq Olsens drøm om
fremtidens Tasiilaq. Og nu gælder det spørgsmålet: Hvordan kommer byen fra
virkeligheden i dag – til det billede, hun ser bag lukkede øjne?
Boliger som fundament
For Avaaraq starter det med noget helt
konkret: Hjem.
Vi har tidligere beskrevet hvordan boligmanglen i Tasiilaq er så alvorlig, at
flere generationer bor under samme tag. For borgmesteren hænger sociale
problemer og manglen på boliger uløseligt sammen.
- Når en familie ikke har et
trygt hjem, opstår der problemer. Vi er nødt til at bygge kontinuerligt, også
selvom det koster, siger Avaaraq.
Byggeri i Tasiilaq tager tid. Alt skal sejles ind, og der er lange perioder, hvor skibene slet ikke
kommer. Derfor må man både tænke i hurtige løsninger som containerboliger og i
mere holdbare bygninger. Kommunalbestyrelsen har smidt 45 millioner kroner i
puljen.
Avaaraq Olsen fotograferet i sit hjem foran en harpun fra Ittoqqortoormiit, masker fra Tasiilaq og et print fra Tasiilaq.Foto: Oscar Scott Carl
Sociale sager skal ned
Men boligmangel er kun én
del af udfordringen. Knap halvdelen af børnene i Tasiilaq har en social sag,
og tallene har stort set stået stille i et årti. For at vende udviklingen har
kommunen ansat lokale sagsbehandlere og vil uddanne flere i byen. En ny politik
for børn og familier frem mod 2035 skal sikre tidlig indsats og støtte til hele
familien – ikke kun barnet.
- Hvis et barn skal anbringes
uden for hjemmet, må familien ikke bare efterlades. De skal hjælpes til at få
barnet hjem igen. Sådan har det ikke været før.
Over 30 børn er i løbet af de sidste seks
måneder vendt hjem på den baggrund. Men borgmesteren fastholder, at kommunen
ikke kan ændre alt alene.
Avaaraq Olsen siger, at hun altid føler sig velkommen, og at der er plads til hende, når hun er i Østgrønland.Foto: Oscar Scott Carl
– Det er en del af det at være ung, svarer borgmesteren på spørgsmålet om, hvad kommunen kan gøre for at få unge til at blive. Hun nævner sig selv som eksempel: Opvokset i Narsaq, flyttede til Nuuk – og blev der.
Borgmesteren påpeger, at der i Tasiilaq er behov for, at borgerne har medbestemmelse i skabe den udvikling i byen de har brug for. Derfor skal borgerne i
Tasiilaq selv udarbejde en tiårsstrategi for byen:
- Borgerne skal bestemme, hvad
der skal ske med byen.
Avaaraq Olsen erkender også, at der er behov for mere lokal styring. Opgaverne skal således tilbage til Tasiilaq, og ikke fastholdes i Nuuk.
- Centralisering har ikke været
løsningen. Derfor flytter vi ansvar tilbage, siger Avaaraq.
For nylig er der igen både en regionschef
og en driftschef i byen. Det betyder, at man ikke længere skal ringe til Nuuk
for noget så simpelt som en trappe i en bygd.
- Hvis der skal være udvikling,
skal ansvarsområder flyttes, slår hun fast.
Kulturforankrede aktiviteter virker
Avaaraq Olsen har været borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq siden 2022.Foto: Oscar Scott Carl
Tasiilaq står ikke alene med sine sociale
udfordringer. Flere arktiske lokalsamfund i Alaska og Canada har oplevet
lignende kriser, men nogle har fundet veje frem. I Alaska lykkedes
Qungasvik-projektet ved, at unge blev inddraget i kulturforankrede aktiviteter
som jagt, håndværk og mentorforløb, der styrkede identitet, håb og fællesskab. Undersøgelser viser, at når løsninger tager udgangspunkt i lokale traditioner og
ressourcer, kan selv pressede samfund begynde at vende udviklingen.
Hvordan kan vi drage inspiration fra
sådan nogle steder?
- Det er jo både i forhold til
skolen, og hvordan vi bruger både natur men også vores kultur i
undervisningen. Men også i forhold til
vores børne- og familiepolitik, der står også noget om, hvordan vi styrker familierne.
Mange af de tilbud der er i forhold til familierne handler meget om
naturen.
Avaaraq nævner ungdomskulturhuset i Tasiilaq der også bruger kulturforankrede aktiviteter.
Avaaraq Olsen i sit hjem i Nuuk.Foto: Oscar Scott Carl
- De har haft deres eget ønske om at lære at bruge slædehunde. Der er rigtig mange, der har mistet connection til hundene. Så ungdomskulturhuset har fået hunde, og det er med til at bygge identitet op, siger Avaaraq.
Efter halvanden times samtale vender borgmesteren tilbage til noget, hun gerne vil have sagt højt.
- Der bliver ofte kun fokuseret på problemerne. Men udvikling kræver mange forskellige ting. Noget af det, vi gør, er at decentralisere, siger hun.
Ved borgermødet i sommer husker hun et særligt budskab fra naalakkersuisoq Maasi Pedersen.
- Han sagde: “I er nødt til at være stolt af jer selv. Selvom der er nogle dårlige ting, er i ikke værre end andre." Jeg kunne mærke, at folk blev overraskede, da han sagde det.
Borgmesteren husker stilheden efter ordene – og ser det som et startpunkt for forandring.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.