Borgmesteren erkender: Mere arbejde for at vende skuden for Tasiilaq

Avaaraq, når du lukker øjnene og ser Tasiilaq om 10 år, hvad ser du så?

 - Jeg ser fjeldene i solnedgangen, og familierne er ude, som de plejer. Folk er glade.Men jeg ser også, at flere har deres egne boliger, at flere er i arbejde, at fiskeriet går godt, og at fabrikken kører med faste ansatte, samtidig med at vi har unge under uddannelse. Byen er ren, som den altid er, og naturen står storslået, som folk er stolte af og henter styrke i. Jeg ser flere familier, der trives, og færre børn, der bliver anbragt uden for hjemmet, siger Avaaraq og lukker øjnene op.

Det er borgmester Avaaraq Olsens drøm om fremtidens Tasiilaq. Og nu gælder det spørgsmålet: Hvordan kommer byen fra virkeligheden i dag – til det billede, hun ser bag lukkede øjne?

Boliger som fundament

For Avaaraq starter det med noget helt konkret: Hjem.

Vi har tidligere beskrevet hvordan boligmanglen i Tasiilaq er så alvorlig, at flere generationer bor under samme tag. For borgmesteren hænger sociale problemer og manglen på boliger uløseligt sammen.

LÆS OGSÅ

De bor 12 under samme tag, og ser ingen udvej

- Når en familie ikke har et trygt hjem, opstår der problemer. Vi er nødt til at bygge kontinuerligt, også selvom det koster, siger Avaaraq.

Byggeri i Tasiilaq tager tid. Alt skal sejles ind, og der er lange perioder, hvor skibene slet ikke kommer. Derfor må man både tænke i hurtige løsninger som containerboliger og i mere holdbare bygninger. Kommunalbestyrelsen har smidt 45 millioner kroner i puljen.

Sociale sager skal ned

Men boligmangel er kun én del af udfordringen. Knap halvdelen af børnene i Tasiilaq har en social sag, og tallene har stort set stået stille i et årti. For at vende udviklingen har kommunen ansat lokale sagsbehandlere og vil uddanne flere i byen. En ny politik for børn og familier frem mod 2035 skal sikre tidlig indsats og støtte til hele familien – ikke kun barnet.

- Hvis et barn skal anbringes uden for hjemmet, må familien ikke bare efterlades. De skal hjælpes til at få barnet hjem igen. Sådan har det ikke været før.

Over 30 børn er i løbet af de sidste seks måneder vendt hjem på den baggrund. Men borgmesteren fastholder, at kommunen ikke kan ændre alt alene.

LÆS OGSÅ

Nyt byggeri og containere skal hjælpe mod boligmanglen i Tasiilaq

- Befolkningen skal have vilje til at ændre sig, og den vilje kan vi se blomstre, især i Tasiilaq, siger hun.

Urbanisering 

28-årige Moses Nuko, som vi tidligere har talt med, vil væk fra Tasiilaq, fordi han ikke ser udvikling.

LÆS OGSÅ

– Hvis byen var i udvikling, ville jeg nok blive her. Lige nu vil jeg dog helst være i Vestgrønland

– Det er en del af det at være ung, svarer borgmesteren på spørgsmålet om, hvad kommunen kan gøre for at få unge til at blive. Hun nævner sig selv som eksempel: Opvokset i Narsaq, flyttede til Nuuk – og blev der.

Borgmesteren påpeger, at der i Tasiilaq er behov for, at borgerne har medbestemmelse i skabe den udvikling i byen de har brug for. Derfor skal borgerne i Tasiilaq selv udarbejde en tiårsstrategi for byen:

- Borgerne skal bestemme, hvad der skal ske med byen.

Avaaraq Olsen erkender også, at der er behov for mere lokal styring. Opgaverne skal således tilbage til Tasiilaq, og ikke fastholdes i Nuuk.

- Centralisering har ikke været løsningen. Derfor flytter vi ansvar tilbage, siger Avaaraq.

For nylig er der igen både en regionschef og en driftschef i byen. Det betyder, at man ikke længere skal ringe til Nuuk for noget så simpelt som en trappe i en bygd.

- Hvis der skal være udvikling, skal ansvarsområder flyttes, slår hun fast.

Kulturforankrede aktiviteter virker

Tasiilaq står ikke alene med sine sociale udfordringer. Flere arktiske lokalsamfund i Alaska og Canada har oplevet lignende kriser, men nogle har fundet veje frem. I Alaska lykkedes Qungasvik-projektet ved, at unge blev inddraget i kulturforankrede aktiviteter som jagt, håndværk og mentorforløb, der styrkede identitet, håb og fællesskab.  Undersøgelser viser, at når løsninger tager udgangspunkt i lokale traditioner og ressourcer, kan selv pressede samfund begynde at vende udviklingen.

Hvordan kan vi drage inspiration fra sådan nogle steder?

- Det er jo både i forhold til skolen, og hvordan vi bruger både natur men også vores kultur i undervisningen. Men også i forhold til vores børne- og familiepolitik, der står også noget om, hvordan vi styrker familierne. Mange af de tilbud der er i forhold til familierne handler meget om naturen.

Avaaraq nævner ungdomskulturhuset i Tasiilaq der også bruger kulturforankrede aktiviteter.

- De har haft deres eget ønske om at lære at bruge slædehunde. Der er rigtig mange, der har mistet connection til hundene. Så ungdomskulturhuset har fået hunde, og det er med til at bygge identitet op, siger Avaaraq.

Efter halvanden times samtale vender borgmesteren tilbage til noget, hun gerne vil have sagt højt.

- Der bliver ofte kun fokuseret på problemerne. Men udvikling kræver mange forskellige ting. Noget af det, vi gør, er at decentralisere, siger hun.

Ved borgermødet i sommer husker hun et særligt budskab fra naalakkersuisoq Maasi Pedersen.

- Han sagde: “I er nødt til at være stolt af jer selv. Selvom der er nogle dårlige ting, er i ikke værre end andre." Jeg kunne mærke, at folk blev overraskede, da han sagde det.

Borgmesteren husker stilheden efter ordene – og ser det som et startpunkt for forandring.