Bæredygtig narhvalsfangst i Qaanaaq
Narhvalsbestanden i Qaanaaq-området er bedre i forhold til andre regioner, og det forventes, at bestanden vil øges yderligere. Men forøgelse af kvoten er et farligt spil,mener biolog.
Mattak bliver indhandlet for 150 kroner per kilo til fiskefabrikken i Qaanaaq, der ejes af Inughuit Seafood. Derfor er narhvalsfangst én af de vigtigste indtjeningskilde for fangere og deres familier i Qaanaaq.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Men siden narhvalskvoten blev opbrugt i slutningen af juli, og da der ikke er sælskindsindhandling, har de lokale fangere ingen indtjeningsmuligheder for tiden, da sæsonen for fiskeri efter hellefisk først starter i december. De nuværende forhold i Qaanaaq udløste derfor en større demonstration i byen, hvor kravet er, at Naalakkersuisut forhøjer kvoten yderligere. Selvom naalakkersuisoq for fangst og fiskeri, Jens Immanuelsen (S), ikke har i sinde at forhøje kvoten, bakker partifællen og tidligere naalakkersuisoq for samme område, Karl-Kristian Kruse, der selv tidligere ernærede sig som fanger og fisker, fangerne i Qaanaaq op i deres kamp for ekstra kvoter. Det samme gør et flertal i Inatsisartuts Fiskeri- og Fangstudvalg.
Bæredygtigt
Fernando Ugarte, der er afdelingschef i afdeling for pattedyr og fugle på Grønlands Naturinstitut, konstaterer, at man i Qaanaaq har ført en god forvaltning af narhvalskvoterne i mange år.
Men tidligere bestandsundersøgelser viser også, at narhvalsbestanden i Qaanaaq-området er bedre i forhold til andre områder eksempelvis Melvillebugten.
Han forventer, at indførelse af kvotesystemet kan medvirke til, at narhvalsbestanden i området menes at være øget. Selvom narhvalerne ikke alene bliver udsat for fangst, men også for klimaet og søtrafik, er narhvalsfangsten i Qaanaaq foregået bæredygtigt, mener Fernando Ugarte. Alligevel er forøgelse af kvoterne et farligt spil, så længe der ikke er foretaget nye bestandsundersøgelser, mener han.
Du kan læse mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her: