Ny regering: Et ligeværdigt rigsfællesskab 

Der er dannet en ny regering i Danmark bestående af Socialdemokratiet, Socialistisk Folkeparti, Moderaterne og Radikale Venstre. Hvordan ministerposterne fordeles mellem de fire partier er endnu uvist, men det 76-siders lange regeringsgrundlag er på plads.

I indledningen skriver Mette Frederiksen, at "forholdet de tre lande imellem skal være kendetegnet af gensidig respekt og vilje til forandring indadtil og et stærkt sammenhold udadtil."

Hun skriver videre, at Grønland har været udsat for et uacceptabelt pres den senere tid, og at regeringen sammen med Naalakkersuisut står fast på de grundlæggende principper om suverænitet, territorial integritet og enhver befolknings ret til selvbestemmelse.

Oprindelige folks rettigheder 

Blandt de fire partiers mange fokusområder i regeringsgrundlaget er afsnittet "Et ligeværdigt rigsfællesskab", som de nordatlantiske folketingsmedlemmer har givet deres input og kommentarer til.

Her står der blandt andet, at regeringen vil "sikre overholdelse af generelle og oprindelige folks rettigheder i Kongeriget Danmark på alle niveauer".

I internationale forhold skal intet besluttes om Grønland uden Grønland, hvilket svarer til ordlyden i regeringsgrundlaget fra 2022, hvor der stod "intet om Færøerne og Grønland skal besluttes uden om Færøerne og Grønland". 

Søkabel og undskyldning 

Af konkrete initiativer nævnes etablering af søkabel med forbindelse til Tasiilaq. 

Dertil er der et længere afsnit om de mørke kapitler i Danmark og Grønlands fælles historie, og et ønske om, at der hurtigst muligt foreligger en særskilt afrapportering vedørende de juridisk faderløse og de bortadopterede. Og om muligt endnu en officiel undskyldning. Det nævnes som et eksempel, at der kunne nedsættes en forsoningskommission. 

Regeringen skriver, at de fortsat har fokus på at prioritere en styrkelse af Forsvarets arktiske kapaciteter og opgaveløsninger i regionen. Og i forbindelse med dette arbejde skal "Investeringer inddrage lokale virksomheder og lokal arbejdskraft."

Investeringer og godtgørelsesordning 

Regeringen vil også videreføre og udvikle rammeaftalen om et selvbærende Grønland i form af konkrete initiativer og investeringer herunder investeringsfonde til boligområdet, kritisk infrastruktur m.v. 

Lovforslaget om en godtgørelsesordning for grønlandske kvinder omfattet af spiralsagen eller anden antikonceptionspraksis fra 1960-91 skal også fremsættes hurtigt muligt. Og så skal der igangsættes en uafhængig undersøgelse af merværdiskabelsen af produkter i Danmark herunder fiskeriprodukter med Grønland som oprindelsesland. Der er også et punkt med om tilbagelevering af kulturgenstande til Grønland. 

Intet om grundlovsændringer 

Lektor ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Ulrik Pram Gad, har fulgt de grønlandske medlemmer af Folketinget under forhandlingerne, og han siger, at det virker til, at de to MF'ere i langt højere grad end tidligere har formået at arbejde sammen og trække i samme retning. 

Derudover bemærker han, at IA's Naaja H. Nathanielsen har brugt meget tid i medierne på at tale om nødvendigheden af ændringer af grundlov og selvstyrelov, men at det punkt ikke er blevet til så meget i regeringsgrundlaget.

– Det er skruet ned til det absolut minimale i regeringsgrundlaget, siger Ulrik Pram Gad, der også synes, at det med en forsoningskommission hænger lidt. 

 – Det virker defensivt i forlængelse af afsnittet om de mørke kapitaler i Danmark og Grønlands fælles historie. 

Regeringens længere afsnit om at sikre oprindelige folks rettigheder i hele kongeriget, kan ifølge Ulrik Pram Gad været foranledet af de seneste FN-rapportørernes kritik og landsrettens afgørelse i Keira Alexandra Kronvolds sag, der kan opfattes som et gennembrud i dansk ret i forhold til hvordan konventionerne skal forstås. 

– Det virker som om, at regeringen nu tager oprindelige folks rettigheder mere alvorligt, siger Ulrik Pram Gad.