Derfor åbner Datatilsynet et kontor i Nuuk

En blå bygning på Industrivej i Nuuk danner rammerne for Anna Schmidt Obdrups nye arbejdsplads.

Hun er jurist og enhedschef for Datatilsynets nye satellitkontor, som åbner 1. september i Nuuk.

Da AG møder hende små to uger forinden, er de stadig ved at komme ordentligt på plads.

Folien på hoveddøren kom op for et par dage siden, og deres merchandise, påpeger Anna Schmidt Obdrup, ligger stadig ”nede hos Blue Water”. I mellemtiden skænker hun kaffe i kopper fra Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som de deler køkken og mødelokaler med. 

- Vi åbner her for at komme tættere på de dataansvarlige i Grønland, siger Anna Schmidt Obdrup.

Databeskyttelse er nemlig ikke et hjemtaget lovgivningsområde, og derfor er det Datatilsynet i Danmark, som har til opgave at sikre, at lovgivningen som er vedtaget i Grønland, bliver overholdt.

Satellitkontorets opgave er derfor at styrke vejledning og dialog om databeskyttelse i Grønland. Anna Schmidt Obdrup uddyber:

- Det, vi skal finde ud af, er hvilke specifikke udfordringer, grønlandske myndigheder og virksomheder har. Og det finder vi bare bedst ud af ved at være her, siger hun.

Både vagthund og førerhund

Datatilsynet er en uafhængig statslig myndighed, som holder øje med, at reglerne for databeskyttelse bliver overholdt, og behandler klager, når de ikke bliver det.

- Vi er vagthund, men vi er også førerhund, siger Cristina Angela Gulisano, som er direktør i Datatilsynet, på en telefonforbindelse til kontoret i København.

En stor del af deres arbejde går nemlig ud på at rådgive og vejlede, forklarer hun.

- Vi tror på, at det er vigtigt at skabe bevidsthed om reglerne inden der sker brud på dem, siger Cristina Angela Gulisano.

Datatilsynets præventive indsats er rettet mod både borgere, offentlige myndigheder og private virksomheder.

Timingen i forhold til den geopolitiske situation er ren tilfældighed, forklarer Cristina Angela Gulisano.

- Satellitkontoret i Grønland åbner, fordi grønlandske myndigheder har udtrykt ønske om at få mere vejledning i databeskyttelse, siger hun.

Som der står i Digitaliseringsstrategien for 2024-28 udgivet af Digitalinngortitsinermut Aqutsisoqarfik (Digitaliseringsstyrelsen), så er det en målsætning, at Grønland følger EU-standarder for persondatabeskyttelse.

I dag bliver Grønland betegnet som et usikkert tredjeland udenfor EU, og det giver store udfordringer for grønlandske virksomheder og myndigheder, når de i visse tilfælde har behov for at dele data med europæiske samarbejdspartnere og leverandører.

- Drømmescenarie er, at vi kommer i mål med at understøtte de ambitioner, siger Cristina Angela Gulisano.

Det handler om tillid

Det lyder måske lidt tørt med persondatabeskyttelse og EU-standarder. Men faktisk ligger databeskyttelse meget nær os alle sammen, siger Anna Schmidt Obdrup. For data er en del af hverdagen. Når vi går til lægen, på arbejde eller shopper på nettet, deler vi vores oplysninger med andre.

Derfor er der lavet lovgivning på området, som skal sikre, at virksomheder og myndigheder træffer bevidste og dokumenterede valg for, hvordan den data bliver håndteret.

Om det så er når vi tegner en forsikring eller et abonnement på Netflix, så er loven sådan, at myndigheder og virksomheder kun må bruge dine oplysninger til det, de har brug for og til det formål, de har indsamlet dem med, og at dine oplysninger ikke må være tilgængelige for uvedkommende.

Desuden har vi som borgere nogle rettigheder, når det kommer til vores persondata.

Vi har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger en myndighed eller virksomhed har liggende om os; vi har (med nogle undtagelser) ret til at få den data slettet, hvis der ikke er nogen grund til at de bliver opbevaret og ret til berigtigelse:

- Altså, at man kan sige, ‘det du har stående der, det er ikke rigtigt,’ og så få det rettet, siger Anna Schmidt Obdrup.

Man kan måske tænke, at det er lige meget eller no big deal.

- Men det er kun indtil, at det går galt, siger Anna Schmidt Obdrup.

Tænk på, hvis din læge lod din journal ligge frit fremme, så andre kunne kigge ind i den, eller hvis dine loginoplysninger ikke blev passet på af os her på Sermitsiaq.AG, og dit password blev misbrugt.

Men egentlig vil Anna Schmidt Obdrup slet ikke male et skrækscenarie op. Hendes mission er det stik modsatte.

- For mig handler persondatabeskyttelse om, at vi skal have ro i maven, siger Anna Schmidt Obdrup.

- I den bedste verden bekymrer vi os aldrig om noget af det her, fordi beskyttelsen af vores oplysninger er sket forsvarligt.

Inspiration i Færøerne og Island

For Anna Schmidt Obdrup at se, så er den bedste vej til at kende de grønlandske behov at være i tæt dialog med grønlandske myndigheder og virksomheder.

I Danmark modtager Datatilsynet en del klager, over brud på databeskyttelsesreglerne. Klagerne bliver en form for vidensbank, som giver Datatilsynet et praj om, hvor der er udfordringer.

I den kommende tid, hvor de skal finde ud af, hvor skoen trykker hos de dataansvarlige i Grønland, forventer de ikke at modtage så mange klager. 

- Det er lidt det samme man oplever på Færøerne og i Island, så vi vil gerne ud og søge noget inspiration i hos nogle tilsynsmyndigheder, som minder lidt mere om os,end Danmark gør; nogle lidt mindre samfund, hvor befolkningen i højere grad kender hinanden, og hvor der måske er en anden klagekultur, siger Anna Schmidt Obdrup.

- Det er teorier, men vi er nysgerrige på at finde ud af, hvordan vi bedst kan tilrettelægge vores indsatser for at opnå den bedste databeskyttelse.

Hun er spændt på den kommende tid. 

- Vi har chancen for at få skabt en god historie om databeskyttelse, siger Anna Schmidt Obdrup.

- I virkeligheden er beskyttelse af personoplysninger en grundlæggende rettighed om retten til privatliv, og det kan de fleste jo blive enige om, er en god ting. Og det er det, lovgivningen er til for at understøtte.

Åbningen af datatilsynets nye kontor bliver markeret med en reception 1. september, der er åben for alle. Det er klokken 11.00-14.00 på Industrivej 31 i Nuuk.