omfordeling af penge
Asii: Du lyver, Vittus
IA-borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup siger, at naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukitsoq, Siumut, taler usandt
Borgmester i Kommuneqarfik Sermersooq Asii Chemnitz Narup fra Inuit Ataqatigiit afviser beskyldningen om ikke at have ønsket fordelingen af midler til kommuner. Hun siger, at økonomiudvalget ellers havde givet hende mandat til at indgå forhandling.
Kommuneqarfik Sermersooq er stærkt utilfreds med, at Naalakkersuisut har fjernet 20 millioner kroner fra skatteudligningen og har i stedet givet dem til Qaasuitsup Kommunia og Kommune Kujalleq.
Læs: IA'er: Har Partii Inuit fået hold-kæft-bolsje
Naalakkersuisoq for finanser Vittus Qujaukitsoq, Siumut, skrev i sin pressemeddelelse fredag, at Kommuneqarfik Sermersooq ikke havde ønsket at ændre fordelingen.
Læs: Flere penge til Qaasuitsoq
- Dette er ikke i overensstemmelse med sandheden, og det ved medlem af Naalakkersuisoq for finanser og Indenrigsanliggender godt, siger Asii Chemnitz Narup.
Læs: Sermersooq mister 20 millioner
Asii: Aftalesystemet sat ud af kraft
Hun er utilfreds med, at omfordelingen er sket uden forhandlinger. Hun mener derfor, at Naalakkersuisut har sat aftalesystemet ud af kraft. Hun mener også, at størrelsen af beløbet er underordnet, men at fordelingen sker på et sagligt grundlag.
- Et markant brud på aftalesystemet er alvorligt. Det er også alvorligt, at Naalakkersuisut bidrager til at skabe splittelse mellem kommunerne i en tid, hvor der er brug for samarbejde og en respektfuld dialog, siger Asii Chemnitz Narup.