Arctic Circle Business med ny bestyrelse
Bestyrelsen, der består af seks personer er valgt i dag under den årlige generalforsamling, hvor også to suppleanter blev valgt.
Til Arctic Circle Business ordinær generalforsamling, der blev afholdt i Sisimiut, deltog i alt 35 medlemmer fra Sisimiut og via online medier fra Maniitsoq og Kangerlussuaq.
- Den stigende interesse for Arctic Circle Business arbejde udmunder i de mange nye tiltag og resultater, der bliver skabt i fællesskab, skriver Arctic Circle Business i en pressemeddelelse.
Anette Lings er genvalgt som formand for bestyrelsen.
Den samlede nye bestyrelse ser således ud:
- Formand, Anette Lings, Hotel Sisimiut
- Næstformand, Henrik Sachse, Arctic Cat
- Medlem, Søren Damgaard Olsen, Royal Greenland
- Medlem, Paneeraq Olsen, Grønlands Banken
- Medlem, Mia Chemnitz Høegh, Qiviut
- Medlem, Ole Damgaard, Hotel Kangerlussuaq
- Suppleant, Arne Hardenberg, Greenland Extreme
- Suppleant, Maannguaq Lauritzen, Sarfalerisut ApS
Arctic Circle Business, der er en selvstændig organisation, rådgiver private selskaber og iværksættere for at styrke det lokale erhvervsliv.
- Det er så genialt, at så mange private virksomheder i vores region bakker op om erhvervsudvikling. Mere end nogensinde har vi brug for at stå sammen og løfte i flok, og det synes jeg, opbakningen til Arctic Circle Business i høj grad viser, at virksomhederne her i Qeqqata Kommunia gør, siger den genvalgte bestyrelsesformand, Anette Lings.