Advokat om VISO's arbejde: Halve løsninger og overfladiske sagsgennemgange

I starten af året havde advokat Jeanette Gjørret forventninger om, at flere børn ville blive hjemgivet som følge af den nye lov på anbringelsesområdet i Danmark. Men VISO's arbejde er langtfra godt nok, lyder hendes vurdering i dag.

– Desværre har det vist sig, at der var tale om en halv løsning, og at VISO i mange tilfælde alene har foretaget overfladisk gennemgang, herunder alene forholdt sig til de specifikke test. Jeg havde håbet på, at man foretog en meget kritisk gennemgang af hele sagskomplekset, siger advokat Jeanette Gjørret, der fortsat mener, at mange børn ville blive hjemgivet, hvis VISO foretog en ordentlig, kritisk og grundig gennemgang af sagen.
Offentliggjort

I starten af året vurderede advokat Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma, at mange børn af grønlandske forældre ville blive hjemgivet som følge af den nye lov, der trådte i kraft 1. maj og som forpligtede kommunerne til at benytte specialrådgivningsorganisationen VISO med kendskab til grønlandsk sprog og kultur i forbindelse med børnesager med grønlandske familier.

Dertil skulle enheden også genbehandle sager, der var afgjort, og hvor psykologiske tests havde været anvendt.

I starten af året vurderede advokat Jeanette Gjørret fra Stage Advokatfirma, at mange børn af grønlandske forældre ville blive hjemgivet som følge af den nye lov, der trådte i kraft 1. maj og som forpligtede kommunerne til at benytte specialrådgivningsorganisationen VISO med kendskab til grønlandsk sprog og kultur i forbindelse med børnesager med grønlandske familier.

Dertil skulle enheden også genbehandle sager, der var afgjort, og hvor psykologiske tests havde været anvendt.

– Jeg forventer, at der er mange børn, der bliver hjemgivet. Og det siger jeg, fordi jeg ved, hvor meget de psykologiske tests vægter i forældrekompetenceundersøgelserne, lød det dengang fra advokaten, der repræsenterer flere grønlandske familier.

Men sådan er det langtfra gået.

Enheden i VISO med ekspertise i grønlandsk sprog og kultur oplyser, at de indtil videre kun i et enkelt tilfælde har vurderet, at anvendelsen af test har ført til en misvisende vurdering. Enheden i VISO hører under Social-og Boligstyrelsen.

Misvisende vurdering 

Ifølge VISO har der kun været en enkelt sag, hvor enheden har vurderet, at anvendelsen af test har ført til en misvisende vurdering. Det oplyser VISO til Sermitsiaq. 

– Enheden har gennemgået fem sager og i disse sager har enheden vurderet, at anvendelsen af test har ført til misvisende vurdering i én sag. I de resterende fire sager er vurderingen, at anvendelsen af test ikke har ført til en misvisende vurdering. Det er alene kommunens ansvar at tage stilling til, hvad der videre skal ske i en sag. Det har VISO ikke bemyndigelse til, oplyser Randi Lykou, der er chefkonsulent i VISO, der hører under Social- og Boligstyrelsen. 

Enheden oplyser, at de har modtaget 24 sager til sagsgennemgang. Heraf er fem sager afsluttet. 11 er afvist på grund af, at der ikke har været anvendt test i sager. Fem sager er under gennemgang og tre ligger til visitation.

Aaja Chemnitz:
Vi må have fokus på barnets tarv

Medlem af Folketinget for Inuit Ataqatigiit, Aaja Chemnitz, siger at hun først og fremmest har fokus på barnets tarv, og at hun respekterer, at der ligger en konkret faglig vurdering til grund for en anbringelse i hver enkelt sag.

 – Jeg bemærker, at der er 24 sager, som er blevet behandlet siden maj måned, og at der er én af sagerne, hvor VISO vurderer, at forældretests har givet et misvisende resultat. Og det synes jeg sådan set er positivt, for det viser, at der trods alt er nogle af de her sager, der ændrer sig til fordel for de grønlandske forældre i relation til kultur og sprog, siger Aaja Chemnitz. 

For nylig er der på finansloven afsat 20 mio. kroner til at arrangere kurser og skabe netværk for grønlandske plejeforældre i Danmark. 

Dertil har Aaja Chemnitz også aftalt et besøg hos VISO i Social-og Boligstyrelsen i Odense sammen med social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen og formentlig også flere af Grønlandsudvalgets medlemmer.

Enheden har ikke kompetence til anbefalinger

På spørgsmålet om hvorvidt enheden for eksempel har anbefalet andre løsningsmuligheder i en given sag som for eksempel at familien tilbydes et ophold på et mor-barn-hjem, oplyser enheden, at de ikke har kompetence til sådanne anbefalinger.

– Vi kan informere om, at det ikke ligger inden for VISOs bemyndigelse at anbefale en kommune, hvorvidt en familie skal tilbydes ophold på familie-institution (mor-barn-hjem). Det er alene kommunens vurdering. VISOs anbefalinger i sagerne vil omhandle evt. særlige hensyn til familier med grønlandsk baggrund i form af viden om sproglige og kulturelle forhold og i den forbindelse tydeliggøre, hvad en familie har behov for, oplyser Randi Lykou.

En halv løsning 

Tilbage hos advokat Jeanette Gjørret lyder det, at den socialfaglige vurdering desværre stadig baserer sig på gamle og misvisende oplysninger, og at VISO ikke har formået at foretage en kritisk gennemgang af hele sagskomplekset i de specifikke sager.

– Desværre har det vist sig, at der var tale om en halv løsning, og at VISO i mange tilfælde alene har foretaget overfladisk gennemgang, herunder alene forholdt sig til de specifikke test. Jeg havde håbet på, at man foretog en meget kritisk gennemgang af hele sagskomplekset, herunder taget stilling til hvad manglende tolkning og forkerte sagsoplysninger har haft af betydning for den socialretlige vurdering, siger hun og fortsætter:

 – Derudover kan jeg ikke gennemskue om VISO har forholdt sig til, hvad testresultaterne har haft af betydning for resten af psykologens vurdering, og mig bekendt har man ikke taget stilling til resten af undersøgelsen, men ladet resten af forældrekompetenceundersøgelsen stå. Derfor kommer det jo ikke som en overraskelse, at sagerne ikke omgøres idet den socialfaglige vurdering stadig baserer sig på gamle og misvisende oplysninger og en forældrekompetenceundersøgelse, hvor man alene har taget et afsnit ud.

 – Det er fortsat min opfattelse, at foretog man en ordentlig, kritisk og grundig gennemgang, at mange af de grønlandske børn ville blive hjemgivet, siger Jeanette Gjørret.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS