KLUMME

Abort er en naturlig ret, men skal også forebygges

Offentliggjort

Vi lever i en tid, hvor kvinders ret til selvbestemmelse over egen krop bliver sat spørgsmålstegn ved mange steder i verden. 

I FN har det utrættelige arbejde for at hjælpe lande i krig, konflikter og hungersnød været nødt til at begynde at undgå ord som kvinder, ligestilling og LGBTQ-rettigheder i dets arbejde. Den amerikanske præsident og hans administration har nemlig krævet at bl.a. de ord ikke skal fremgå nogen steder.

Vi lever i en tid, hvor kvinders ret til selvbestemmelse over egen krop bliver sat spørgsmålstegn ved mange steder i verden. 

I FN har det utrættelige arbejde for at hjælpe lande i krig, konflikter og hungersnød været nødt til at begynde at undgå ord som kvinder, ligestilling og LGBTQ-rettigheder i dets arbejde. Den amerikanske præsident og hans administration har nemlig krævet at bl.a. de ord ikke skal fremgå nogen steder.

Hele abortområdet i USA er et ømtåleligt emne, og har haft den konsekvens at retten til abort i USA blev omstødt af den føderale domstol i 2022. Vi er heldigvis for ligestilling og ret til at bestemme over egen krop.

Der har været fri abort i Grønland indtil 12. graviditetsuge siden 1975. I Danmark blev lovgivning slækket yderligere denne sommer, sådan at unge helt ned til 15 år kan få foretaget en abort uden forældres samtykke indtil 18. graviditetsuge.

ABORT

En provokeret abort er en frivillig afbrydelse af en graviditet, som foretages efter reglerne i lov nr. 232 af 12. juni 1975 om svangerskabsafbrydelse i Grønland. Abort kan udføres enten medicinsk, hvor to lægemidler stopper graviditeten og får livmoderen til at udstøde den, eller kirurgisk, hvor livmoderen tømmes ved hjælp af sug og udskrabning, typisk i fuld bedøvelse. Der er fri adgang til abort frem til udgangen af 12. graviditetsuge. Efter 12. uge kræver abort en tilladelse fra et samråd, og disse indgreb udføres som regel medicinsk.

Kilde: Landslægeembedet

Når vi selv har haft fokus på kvinders ret til selvbestemmelse over egen krop i så lang tid, så har det været enormt tankevækkende, at abort har været ulovligt på Færøerne helt ind til sidste uge. Med et snævert flertal blev den nye abortlovgivning nemlig godkendt af Lagtinget; 17 for og 16 imod.

Det samme forslag blev nedstemt sidste år. I den forbindelse talte jeg med en ung kvinde fra Færøerne om resultatet, hvor hun udtrykte frustration og antipati over for sit eget land. Hun fortalte mig, at det ikke var sikkert hun ønskede at vende tilbage til Færøerne, for det var for konservativt og for restriktivt, som en moderne ung kvinde.

Nu er kvinders ret til selvbestemmelse over egen krop endelig blevet godkendt. Nu behøver de færøske kvinder ikke tage til Danmark for at få afbrudt en uønsket graviditet. Hurra for den unge færøske kvinde, jeg talte med, og for resten af vores medsøstre i Rigsfællesskabet.

Vi har selv haft diskussioner om den frie abort i Grønland igennem tiderne. De diskussioner vi har haft, har været nærmest i den anden grøft. For det er blevet udtrykt at abort blev brugt som en form for prævention.

I Landslægeembedets rapport om aborter i 2024, som udkom i november i år, står der at der blev udført 926, af det man kalder for provokerede aborter. Dvs. aborter udført medicinsk eller kirurgisk, for at afbryde en graviditet. I 2023 har der været lidt flere end 1.000, men ellers har tallene været stabile på de omkring 900 de sidste 10 år.

Jeg har selv tre sønner, men jeg har også selv været igennem et par aborter af forskellige årsager. Det har aldrig været rart at skulle gennemføre det, for en graviditet er starten på et liv. En på alle måder fantastisk mirakel, som ikke er undt alle. Vi har hørt om kvinder, der ikke kan få børn, fordi de har fået en spiral op i en alt for ung alder i forbindelse med spiralkampagnen. Der er andre kvinder, som naturen eller andre årsager ikke har givet mulighed for at skabe liv. Derfor er det enormt tankevækkende, at der på den anden side er så mange, som vælger at afbryde en graviditet.

Jeg er ikke abortmodstander. Jeg har som sagt selv benyttet mig af den rettighed. For selvfølgelig skal en graviditet ikke gennemføres, når det ikke giver mening. Når der ikke er ressourcer, overskud eller noget tredje. Derfor er det helt naturligt, at vi har ret til at bestemme over vores egen krop.

Jeg er dog også af den overbevisning, at det skal forebygges alt det, vi kan. Hvis vi kan undgå uønskede graviditeter, så skal der heller ikke bruges ressourcer på medicinske og kirurgiske aborter. Hellere at vi som borgere tager ansvar over egen krop, og forebygger med præventionsmidler. Ligesom AGs egen Paninnguaq Steenholdt, som i sidste uge fortalte om at vælge p-staven.

Selvom Grønland har brug for, at flere føder børn, så bør børn være ønskede. For med børn skaber vi en ny generation, og sikrer vores lands fremtid.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS