Museum åbner udstilling med Aka Høegh
Samtidig med udgivelsen af en bog om Aka Høegh åbner Nuuk Kunstmuseum en udstilling med værker fra kunstneren.
På nationaldagen kommer kunstneren Aka Høegh i centrum på flere fronter. Nuuk Kunstmuseum åbner en udstilling med værker af kunstneren, og forlaget Milik Publishing udgiver samtidig en bog om hende.
På sin hjemmeside skriver Nuuk Kunstmuseum om udstillingen:
- Aka Høegh har levet med og udtrykt sin tid. Derfor er udstillingen Malugisartakkat // Sansninger også en udstilling med mange facetter. Forhåbentligt vil den også berøre mange mennesker, som Aka Høeghs værker altid har gjort med både glædelige gensyn og friske nye værker.
Udstillingen kan opleves på museet frem til 3. oktober, og den rummer værker af Aka Høegh fra 1973 og frem til i dag.
Milik Publishings bog om kunstneren er skrevet af Mai Misfeldt, der er cand.mag. i litteratur og kunsthistorie, og bogen har forord af Aqqaluk Lynge.
- Aka Høeghs mand, fotograf og forfatter Ivars Silis, står for hovedparten af bogens fotos.
AKA HØEGH udgives af milik publishing i tre sprogversioner – grønlandsk, dansk og engelsk – og er på 248 sider, skriver forlaget om bogen.
Mandag vil kunstneren selv være til stede på Nuuk Kunstmuseum kl. 14 i anledning af ferniseringen og bogudgivelsen.
En anmeldelse af Milik Publishings bog om kunstneren kan læses i den seneste AG, som du kan få adgang til her: