Ineqi vil støtte internationale filmproduktioner

Ineqi Kielsen mener, at det kan blive en fordel for landet at tiltrække internationale filmoptagelser

Offentliggjort

Ineqi Kielsen, Siumut foreslår, at man støtter internationale filmproduktioner.

- En let måde at få stor eksponering i forhold til turisme er at tiltrække internationale filmoptagelser til Grønland. Grønland er i konkurrence med andre lande om at sikre sig disse optagelser. De konkurrerende lande giver forskellige støtteordninger, hvilket i dag betyder, at flere internationale film med grønlandske scener reelt bliver optaget i for eksempel Island, lyder meldingen fra ham.

Han foreslår, at ordningen etableres som en refusionsordning, så filmselskabet kan få refunderet for eksempel en tredjedel af sine udgifter til blandt andet overnatning, transport og mad.

- Når filmhold optager i Grønland, skaber det omsætning for vores virksomheder, siger Ineqi Kielsen (S).

- Den øgede omsætning skaber flere arbejdspladser og øgede skatteindtægter.

- Når man medregner besparelser på overførselsindkomster, skatteindtægter, afgifter osv., kan forslaget være tilstræbt udgiftsneutralt.

Powered by Labrador CMS