Hensigtserklæring: Blus på samarbejde mellem Grønland og Canada om Pikialasorsuaq

Grønland og Canada har i dag underskrevet en hensigtserklæring om et tættere samarbejde om Pikialasorsuaq. Det skete i det grønlandske repræsentation. Et havområde med stor betydning for økosystemet i Arktis.

Offentliggjort

Grønland og Canada ønsker et tættere samarbejde omkring havområdet mellem landene, Pikialasorsuaq. Havområdet forbliver isfrit om vinteren, har et hav af økosystemer boende, og har stor betydning for dyrelivet i hele Arktis.

Parterne underskriver en hensigtserklæring, der skal fremme samarbejdet om havområdet på en underskriftsceremoni i det grønlanske repræsentation i Island i dag torsdag.

- Pikialasorsuaq er et helt unikt område, som har stor betydning for dyrelivet i hele Arktis. Vi har sammen med Canada besluttet, at der skal nedsættes en fælles styregruppe, som skal sikre et tættere samarbejde, udtaler Naalakkersuisoq for landbrug, selvforsyning, energi og miljø Kalistat Lund (IA) i forbindelse med erklæringen.

Der er stor interesse i at indsamle viden om havets økosystemer ved Pikialasorsuaq, og både Grønland og Canada vil med hensigtserklæringen at dele mere af viden om havområdet, og hvad det har at byde på.

Styregruppe oprettes

Med underskrivelsen sættes der en ramme for en fælles styregruppe på tværs af landene. Styregruppen skal udvikle redskaber til en fælles grundlag for fremtidig forvaltning af området. Styregruppen skal tage hensyn til hver af landenes nationale lovgivninger omkring forvaltning, lyder det i hensigtserklæringen.

- Der er ingen tvivl om, at Pikialasorsuaq er under forandring. Borgerne i området mærker ændringer i naturen og i fangstdyrenes adfærd som konsekvens af øget aktivitet og klimaforandringer. Det er en fælles udfordring på tværs af landegrænser at håndtere disse forandringer, og derfor er det glædeligt, at vi nu indgår et tættere samarbejde med Canada, siger Kalistat Lund.

Pikialasorsuaq-kommissionen har i de tidligere år anbefalet en inuit-ledet forvaltning af området, hvor aktiviteter, herunder transport og shipping tages stilling til.

Området skal bevares

Naalakkersuisoq for miljø, Kalistat Lund, har planer om at besøge Qaanaaq for at informere om hensigtserklæringen.

Parterne er enige om at øge samarbejdet omkring brugen og beskyttelsen af det vigtige havområde. Den canadiske minister for fiskeri, havområdet og canadisk kystvagt, Diane Lebouthillier, mener at samarbejdet vil gavne og sikre fremtiden for inuitsamfund i begge lande.

- At sikre, at dette havområde er sundt, er afgørende for de arter, der lever her, og for de omkringliggende inuitsamfund, som området understøtter. Jeg er stolt over at tage dette vigtige skridt sammen med vores kolleger i Grønland og QIA, siger hun.

Med underskrivelsen anerkender Grønland og Canada, at Pikialasorsuaq har stor betydning for inuitkultur, og at Pikialasorsuaqs økologiske og kulturelle påvirkning rækker langt ud over internationale grænser og forbinder mennesker og ressourcer mellem landene.

Powered by Labrador CMS