Hans Egedes ankomst markeres i Qaqortoq og Nuuk

Særudstilling på museet i Qaqortoq, kaffemik og koncert i Hans Egede Kirke i Nuuk kan opleves i denne weekend. Det er nemlig 300 år siden Hans Egede kom til Grønland for, at kristne den grønlandske befolkning.

Kunst udstilling af Hans Egede i anledning af hans ankomst i 1721. - Qaqortoq Museum
Kunst udstilling af Hans Egede i anledning af hans ankomst i 1721. - Qaqortoq Museum
Kunst udstilling af Hans Egede i anledning af hans ankomst i 1721. - Qaqortoq Museum
Kunst udstilling af Hans Egede i anledning af hans ankomst i 1721. - Qaqortoq Museum
Kunst udstilling af Hans Egede i anledning af hans ankomst i 1721. - Qaqortoq Museum
Offentliggjort

Weekenden står flere steder i Hans Egedes tegn.

- Hans Egedes ankomst i 1721 skal markeres, da hans ankomst udover inuits ankomst til Grønland er den af den vigtigste begivenhed i den grønlandske nyere historie, siger museumslederen i Qaqortoq, Dan Ullerup.

Dan Ullerup mener, at politikerne bør markere Hans Egedes ankomst for 300 år siden, fordi han også har været med til at bevare de grønlandske sprog, men også fordi 95 procent af indbyggerne i landet er kristne.

- Kirken fylder virkeligt meget for folk i dag. Det man gør på nationaldagen er, at når der har været korsang, så tager man i kirke for at markere dagen. Gudstjenesterne foregår primært på grønlandsk og næsten alle byer og bygder har deres egen kirke, siger historikeren og museumslederen Dan Ullerup

Markering i Nuuk

I Nuuk vil menighedsrådet markerer Hans Egedes ankomst og holde 50-års jubilæum for Hans Egede Kirke. Der vil være kaffemik og foredrag lørdag eftermiddag i anledning af 300 året for Hans Egedes ankomst. Mens der vil være koncert i Hans Egede Kirke søndag den 4.juli kl. 19:00 i anledning af kirkens 50-års jubilæum.

Der vil blandt andet være harpe, kor og salmesang til koncerten. Juaaka Lyberth, harpespilleren Chiho og Uummanaq Musik Kor vil spille søndag aften.

Genstand for debat

Museet i Qaqortoq har lavet en særudstilling om Hans Egede, som kan opleves frem til midten af august, og det er ikke lige populært hos alle.

Museumslederen blev kontaktet af politiet, som ville høre hvad udstillingen skal indeholde, da museet annoncerede, at der skal være særudstilling om Hans Egede.

- Det er trist, at blive kontakte af politiet, for jeg mener ikke, at der er store polariserende meninger om Hans Egede. men politiets kontakt viser, hvor vigtigt det er at tage debatten op, siger Dan Ullerup.

Sidste år blev Hans Egede statuen malet med rødt, mens også andre statuer af for eksempel Knud Rasmussen også blev malet med rødt i Sisimiut.

Politikere må stramme op

Naalakkersuisut og Kommuneqarfik Sermersooq har valgt ikke at prioritere markeringen af Hans Egedes ankomst for 300 år siden af forskellige årsager.

Dan Ullerup opfordrer politikerne til ikke at kravle i flyverskjul. Han mener godt, at folk kan tåle at høre om både den gode og den mørke side af grønlands nyere historie.

- Kære politikere – Stram op. For historien og dens problemer forsvinder ikke ved at lukke øjnene – tværtimod. At kende og forholde sig til sin historie er helt afgørende for Grønlands fremtid, siger Dan Ullerup.

Særudstillingen er lavet af internationale kunstgrupper med Lars Winther i spidsen.

I anledning af 300-årsdagen vil Dan Ullerup hold foredrag i Frelserens Kirke kl. 12:30 og 16:30. Foredragene vil foregå på dansk med tolkning til grønlandsk. Se programmet på her.

Powered by Labrador CMS