Fra oplysningsfilm til nyt filminstitut - her er filmbranchens tre bølger

Filmbrancheforeningen Film.gl har fået en ny formand i Mads Madsen. Den autodidakte skuespiller og instruktør, som står bag produktionsselskabet Arctic Creative, blev valgt ved en generalforsamling 30. maj 2026. I den forbindelse holdt han en tale til foreningens medlemmer:

- Film.GL går ind i en ny tid. Filminstituttet er en realitet i dag, og det er det i høj grad takket være Klaus (Georg Hansen, red). Syv år som formand, syv år med tålmodigt politisk arbejde, der ikke altid er synligt, men som har flyttet hele branchen et sted hen, vi ikke har været før. Det fundament skylder vi ham en stor tak for. Det er det, vi får lov at bygge videre på nu, sagde Mads Madsen blandt andet.

Fra flere kanter lyder det, at grønlandsk film befinder sig i et særligt øjeblik lige nu.

Til at sætte lidt flere ord på, hvad det er for et øjeblik, og hvad der har ført op til det, har AG ringet til Anders Grønlund. Han har forsket i film fra og om Grønland, og mere specifikt hvordan de bliver til. Ifølge ham kan man tale om tre bølger i grønlandsk film – og den seneste står vi midt i.

Noget på færde

Den første bølge er dér, hvor Grønlands egen filmbranche bliver skabt.

- Her bliver der grundlagt en forståelse af, at Grønland kan producere sine egne film. At der er kapaciteter til at producere grønlandsk indhold på grønlandsk til det grønlandske folk.

Det begyndte i firserne, argumenterer Anders Grønlund.

I 1985 havde eksempelvis filmen ’Takorluukkat Sisamat’ nemlig premiere på KNR, som altså var grønlandsk instrueret, skrevet og finansieret. Filmen på omtrent halvanden time var fiktion, men skulle samtidigt oplyse om alkohol.

Den handler om en mand, Ujarak, der er på en menneskelig deroute på grund af sit alkoholforbrug.

- En anden ting, som jeg synes er blevet lidt overset er de grønlandske KNR-julekalendere, siger Anders Grønlund.

Selvom episoderne er relativt korte, og budgetterne har været lave, så er det stadig et ret omfattende format, siger Anders Grønlund, der i sin afhandling argumenterer for, at mange af dem, som senere er blevet markante skikkelser på Grønlands filmscene, allerede var i gang her.

- Allerede her er noget er på færde.

International anerkendelse

I 2009 sker der et skift.

- Det er ret nemt at sætte årstal på den anden bølge, for det er ved premieren af ’Nuummioq’, siger Anders Grønlund.

Filmen handler om en mand, der finder ud af, at han har kræft og derfor kun kort tid tilbage at leve i.

I forbindelse med sin afhandling interviewede Anders Grønlund flere skikkelser fra Grønlands filmscene, blandt andre instruktøren Otto Rosing.

- Det handlede meget om at vise en anden slags Grønland end det, der var overeksponeret i dansk og udenlandsk indhold. Da jeg interviewede Otto Rosing, så sagde han, at han med ’Nuummioq’ gerne ville vise, hvad Grønland også var.

Den blev markedsført som den første grønlandske spillefilm, og var målrettet et internationalt publikum.

- Jeg mener ikke, at man kan kalde ’Nuummioq’ for den første grønlandske film. Men med den blev grønlandsk film internationalt anerkendt.

Siden da er der sket en masse ting, som har været med til at positionere Grønlands filmbranche. Både som sin egen, og som én, der kan indgå i samarbejder med internationale produktionsselskaber, fortæller Anders Grønlund.

I 2012 blev Film.gl etableret.

- Det har været en vigtig organisation, som har forsøgt at samle kræfterne i grønlandsk film, og repræsenteret den internationalt, for eksempel ved Berlinalen (international filmfestival i Berlin, red), siger Anders Grønlund.

I 2017 løb den første filmfestival af stablen, og i 2018 blev et filmværksted etableret. Samtidigt er flere grønlandske film blevet til. Nogle af dem er også blevet nomineret til internationale filmpriser.

I 2022 blev kortfilmen ’Ivalu’, der er instrueret af Anders Walter og Pipaluk Kreutzmann Jørgensen Oscar-nomineret. Året efter blev Malik Kleists film ’Alunngut Killinganni’ nomineret til Nordisk Råds filmpris.

Det har været nogle vilde år for grønlandsk film. Men også hårde.

En styrket filmbranche

Til slut i rulleteksterne til ’Alunngut Killinganni’, står der en besked:

“Please support the greenlandic film business, this movie has been made by a very little amount of money.”

En af de store udfordringer igennem årene for filmverdenen har nemlig været finansiering. Film er en dyr kunstform, og der har været en udfordring med, hvor man kunne søge penge til den.

- Det er blevet kaldt et økonomisk ingenmandsland, siger Anders Grønlund.

De seneste 5-10 år er der dog også sket forandringer på det område. For eksempel er NORDDOK og Arctic Indigenous Film Fund kommet til som nye finansieringsmuligheder for filmskabere.

- Egentlig vil jeg sige, at bølgen der startede i 2009 aldrig er ebbet ud, siger Anders Grønlund.

Men etableringen af Grønlands Filminstitut lader alligevel til at være begyndelsen på noget nyt.

- Hvor der for alvor bliver arbejdet for branchen gennem lobbyarbejde, økonomisk støtte og vidensindsamling.

Film.gl har drevet en stor del af den udvikling der er sket indtil nu, men det har været på et frivilligt grundlag, pointerer Anders Grønlund.

Samtidigt har også Grønlands film været genstand for stor international opmærksomhed de senere år.

- Det globale fokus, kombineret med årtiers hårdt arbejde og internationale erfaringer, vil med etableringen af et filminstitut måske kunne ændre filmbranchen i Grønland.