Trafikstyrelsen lemper restriktion i Nuuk Lufthavn

Nuuk Lufthavn er stadig begrænset til at planlægge fire operationer i timen. Men Trafikstyrelsen er gået med til en anden lempelse af de snævre restriktioner, der blev indført i efteråret. 

Greenland Airports og Nuuk Lufthavn prøver at komme fri af de nye restriktioner inden højsæsonen. Nu er der taget et skridt på vejen.
Offentliggjort

I december har Greenland Airports gjort et forsøg på at få Nuuk Lufthavns aktuelle restriktioner lempet.

Greenland Airports ønskede at hæve grænsen for planlagte flyoperationer (altså ankomster plus afgange) fra fire til fem pr. time. 

I december har Greenland Airports gjort et forsøg på at få Nuuk Lufthavns aktuelle restriktioner lempet.

Greenland Airports ønskede at hæve grænsen for planlagte flyoperationer (altså ankomster plus afgange) fra fire til fem pr. time. 

Derudover ville selskabet gerne hæve loftet for planlagte ankomster i timen fra to til tre. 

Resultatet var en delvis succes. Trafikstyrelsen har ikke rykket sig på det første punkt, men vil imødekomme det andet. 

– Vi vurderer, at Greenland Airports kan håndtere tre ankomster i timen, uden at det går på kompromis med luftfartssikkerheden. Rammen på maksimalt fire flyvninger i timen gælder fortsat, men nu får Greenland Airports lidt mere fleksibilitet, bekræfter kontorchef i styrelsen Signe Finderup Slot.

Forbedringer siden september

Trafikstyrelsen anerkender, at der er sket forbedringer i den seneste tid:

– Greenland Airports har på baggrund af de hidtil gældende restriktioner fået implementeret styringsværktøjer, der har givet en bedre planlægning af afgange og ankomster til Nuuk. Det viser vores analyse af lufttrafikken de sidste tre måneder, siger Signe Finderup Slot.

Trafikstyrelsen indførte de nye regler i september på baggrund af et højst utilfredsstillende tilsyn i Nuuk Lufthavn. 

Ændringerne er en hård udfordring for Air Greenland, som har gavn af at afvikle indenrigsafgange hurtigt efter hinanden i forbindelse med atlantflyvninger.

Air Greenland har derfor tilbudt at mindske trafikpresset ved at undgå helikopterflyvning over Nuuk i perioder, hvor der er mange fly i luften. Det fremgår af Greenland Airports' ansøgning til Trafikstyrelsen.

Orienterer om pressede perioder

Trafikstyrelsens forbud gælder planlægningen af flyvninger. Derfor kan det reelle antal udførte operationer i Nuuk godt overstige fire pr. time, uden at det overtræder reglerne. Det kan for eksempel ske, hvis nogle fly ankommer for sent eller tidligt i en travl periode. 

Greenland Airports er dog forpligtet til at rapportere til Trafikstyrelsen om de gange, hvor antallet af operationer samlet set når op på seks eller flere i løbet af en time.

De indrapporterede data viser, at det skete fire gange i december, blandt andet på grund af forsinkelser, ambulancefly og helikopter.

Sermitsiaq har tidligere kontaktet Air Greenland for at få uddybende information om, hvad restriktionerne har medført af forsinkelser. Det var ikke muligt at få udleveret konkrete tal på. 

Greenland Airports' mål er, at der er indført flyveledelse i Nuuk Lufthavn, inden højsæsonen starter til sommer. Det forventes at øge kapaciteten væsentligt.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS