Ingen tid at spilde for flyveledelse i Nuuk

Greenland Airports offentliggjorde fredag, at flyveledelsen var på vej til Nuuk Lufthavn. Allerede samme dag gik Naviair i sving med at finde de flyveledere, som skal redde Nuuk fra restriktionerne. Forhåbentlig inden højsæsonen.

Restriktioner i Nuuk gør det sværere for Air Greenland at samle sit indenrigsprogram omkring atlantflyvningerne med Tuukkaq.
Offentliggjort

Flyveledelsen kommer til Nuuk Lufthavn, lød et tidligt julebudskab fra Greenland Airports fredag 5. december. Nogle flyinteresserede så dog nyheden første gang i form af et jobopslag, der blev offentliggjort omtrent samtidig:

– Vil du være med til at opbygge en helt ny approach-enhed og få en central rolle i udviklingen af fremtidens luftfart i Grønland, spørger Naviair i sit jobopslag, der kom op på luftfartssitet check-in.dk, netop som Greenland Airports selv var klar til offentliggørelse. 

Flyveledelsen kommer til Nuuk Lufthavn, lød et tidligt julebudskab fra Greenland Airports fredag 5. december. Nogle flyinteresserede så dog nyheden første gang i form af et jobopslag, der blev offentliggjort omtrent samtidig:

– Vil du være med til at opbygge en helt ny approach-enhed og få en central rolle i udviklingen af fremtidens luftfart i Grønland, spørger Naviair i sit jobopslag, der kom op på luftfartssitet check-in.dk, netop som Greenland Airports selv var klar til offentliggørelse. 

Jobopslaget søger seks erfarne flyveledere, og det siger flere ting. For det første understreger det, at selvom Greenland Airports og Naviair ikke har skrevet under endnu, må Naviair være meget sikker på at skulle varetage opgaven med at opbygge og drive flyveledelse. 

Samtidig viser det hurtige opslag en forståelse for, at der ikke er nogen tid at spilde. Opslaget nævner en deadline allerede i næste uge med ansættelse 1. februar 2026, hvorpå de nye approach-flyveledere bidrage med at uddanne nye. 

Som de gør i Nordnorge

Det er navnlig restriktioner for lufthavnen, der har bragt flyveledelse i spil. Siden september har Trafikstyrelsen underlagt Nuuk Lufthavn svære begrænsninger på antallet af planlagte afgange og landinger. 

Situationen er en hovedpine for Air Greenland, som den er nu. Men udfordringen med restriktionerne går fra slem til værre, hvis begrænsningerne stadig er der til højsæsonen i sommermånederne 2026. 

Her skal lufthavnen være klar til at kapere et væsentligt øget trafikpres, både målt på antal fly og aktører i luften, uden at gå på kompromis med sikkerhed og kravene fra Trafikstyrelsen. Her skal flyveledelsen med andre ord være på plads i en eller anden form. 

Der bliver tale om en såkaldt TMA-løsning, såkaldt delt flyveledelse, der anvendes i Norge. Læs mere om flyveledelse i faktaboksen. 

HVAD ER FLYVELEDELSE?

Flyveledelse (ATC) i en lufthavn vil kort sagt sige, at der sidder flyveledere og kontrollerer flyenes bevægelser. Flyveledelse bidrager til kapacitet og sikkerhed i lufthavne.

Kangerlussuaq har flyveledelse. Andre lufthavne i Grønland har AFIS-operatører, der informerer piloterne i luftrummet. Det kaldes også for flyveinformationstjeneste.

Forskellen er, at en flyveleder har kontrol over luftrummet, mens en AFIS-operatør kommer med informationer, som piloter skal vide besked med. 

Greenland Airports har offentliggjort planer om at indføre flyveledelse i Nuuk, som i dag kun har AFIS. 

I Nuuk vil der ikke være fuld flyveledelse, men en delt løsning kaldet TMA, som kombinerer de to måder at håndtere trafikken. Det vil sige flyveledelse ned til et vist punkt og AFIS det sidste stykke. 

En midlertidig løsning 

Opgaven er altså at få indført og godkendt flyveledelse inden for seks-syv måneder. 

Som vi har beskrevet i Sermitsiaq, har Naviair tidligere i 2025 leveret en forundersøgelse af muligheden for flyveledelse i Nuuk. Det skete på opfordring af Trafikstyrelsen, som hele tiden har forsøgt at påvirke Greenland Airports i retning af flyveledelse – dog uden at tvinge ønsket igennem. 

Ifølge Naviairs vurderinger fra dengang ville flyveledelse tage to år at implementere. Men Naviair åbnede samtidig for en midlertidig løsning. Der bliver – ifølge forundersøgelsen – tale om procedural flyveledelse, det vil sige uden radar. Men det vil stadig være flyveledelse og forhåbentlig gøre en forskel i Trafikstyrelsens øjne. 

Ifølge Naviairs oplæg vil denne løsning kræve, at en række forudsætninger falder på plads, før den kan implementeres hurtigt og effektivt. 

Stadig uvis finansiering 

For det første skal projektet prioriteres af de relevante aktører – også Trafikstyrelsen, som skal følge og godkende processen. 

Flyveledere skal rekrutteres og engelsk godkendes som eneste sprogkrav. En del af den nye arbejdskraft må komme udefra. De såkaldte approach-flyveledere, som Naviair søger, er også en mangelvare i København.

Dertil kommer en række tekniske forhold, og selvfølgelig at der er fundet penge. Vi ved stadig ikke, hvad flyveledelsen i Nuuk kommer til at koste at indføre og drive fremover. Det er også et åbent spørgsmål, hvem der skal betale og hvordan. 

Det nemmeste for lufthavnen og flyselskaberne er naturligvis, hvis der er politisk vilje til at tilvejebringe nogle offentlige midler. Det vil måske vise sig, efter den endelige aftale foreligger. Den formodes at være underskrevet inden jul. 

Den danske stat er medejer af selskabet Greenland Airports International, der står for de to nye atlantlufthavne, og staten har tidligere vist sig villig til at give flere penge ud til lufthavne i Grønland. Tidligere i 2025 har staten sendt 400 millioner i ekstraordinært tilskud og betragteligt udvidet lånerammen for selskabet. 

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS