Ny råstoflov vækker bekymring

På forårssamlingen sidste dag, vedtog medlemmerne af Inatsisartut en ny råstoflov, som træder i kraft 1. juli. Hos Grønlands Erhverv og blandt råstofselskaber er der dog bekymring for konsekvenserne af den nye lov, der kaldes både investorfjendtlig og et tilbageskridt for branchen.

Aqqaluaq B. Egede (IA) fik i forlængelse af den ophedede debat om råstofloven, frataget råstoffer som ansvarsområde. I stedet fik Naaja Nathanielsen ansvaret for råstoffer. Hun sidder i forvejen med finanser og ligestilling.
Offentliggjort

Meningen med den nye råstoflov var, at den skulle forsimple sagsbehandlingen og gøre retstilstanden mere klar og investorvenlig. Men hos råstofselskaberne og i Grønlands Erhverv har man hevet sig i håret over lovforslaget, som er blevet kaldt både investorfjendtligt og et tilbageskridt for selskaber og investorer.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

Forud for tredjebehandlingen er der dog blevet foretaget en række ændringer i lovforslaget, og selvom flere havde ventet en udskydelse af beslutningen til efterårssamlingen, så blev råstofloven vedtaget på efterårssamlingen sidste dag.

Sjusket og forhastet proces

Politisk var kritikken fra oppositionen ellers hård. Demokraatit, Atassut og Naleraq gav i deres mistillidsdagsorden udtryk for, at man ikke i tilstrækkelig grad har inddraget og lyttet til Inatsisartut, og at loven er blevet sjusket og forhastet igennem.

– Det vil alt andet lige medføre, at det bliver mere besværligt og mindre attraktivt at investere i råstofindustrien herhjemme. Dette er til skade for vores fælles ambitioner om at øge indtægterne på dette vigtige erhvervsområde, skrev de tre partier, hvorefter de gav udtryk for, at naalakkersuisoq for råstoffer og justitsområdet ikke havde levet op til sine ansvarsområder.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS