Arctic Group

Ledelses-ændringer i Arctic Group

Salgsdirektør Allan Frost, Arctic Import, indtræder efter 23 år i Arctic Groups bestyrelse og stopper i sit nuværende job. Det sker få uger efter, at virksomheden fik ny administrerende direktør.

Arctic Import
Arctic Groups salgsdirektør Allan Frost stopper.
Offentliggjort

- Jeg har haft rigtig mange spændende år i Arctic Import, hvor jeg sammen med engagerede kolleger gennem årene har medvirket til en ekspansiv udvikling af virksomhedens aktiviteter i Nordatlanten. Virksomheden, som min kone driver, har udviklet sig særdeles positivt. Vi har derfor valgt, at jeg i fremtiden skal bruge mine ressourcer i vores familievirksomhed, udtaler Allan Frost i en pressemeddelelse.

Bestyrelsesformanden i Arctic Group, Stig Bøgh Karlsen oplyser, at Allan Frost i en overgangsperiode vil sikre, at den nye administrerende direktør Thomas Hjort bliver introduceret over for de centrale samarbejdspartnere i Nordatlanen.

I pressemeddelelsen oplyser Thomas Hjort, der blev udnævnt til administrerende direktør for nogle uger siden, at det siden hans ansættelse har været planlagt, at Allan Frost skulle overgå til bestyrelsen.

Powered by Labrador CMS