Den danske detailgigant, Dagrofa, udvider i slutningen af
i år forretningen til KNIs dagligvarekæde Pilersuisoq.
- Vi
har netop indgået en meget stor aftale med
Dagrofa, siger KNIs administrerende direktør Jeppe Jensen til Sermitsiaq.
Den danske detailgigant, Dagrofa, udvider i slutningen af
i år forretningen til KNIs dagligvarekæde Pilersuisoq.
- Vi
har netop indgået en meget stor aftale med
Dagrofa, siger KNIs administrerende direktør Jeppe Jensen til Sermitsiaq.
KNI skifter den 1.
november Arctic Import/REMA 1000 ud med Dagrofa som
hovedleverandør af dagligvarer, først og fremmest
fødevarer, til Pilersuisoq.
KNI har indgået en treårig samhandelsaftale med
Dagrofa. Det betyder bl.a., at Dagrofas egne varemærker, de såkaldte
private labels, Gestus og First Price, fra slutningen af 2026 bliver en del af
sortimentet i Pilersuisoqs butikker i Grønland. De to varemærker
bliver med succes solgt i bl.a. MENY’s butikker i Danmark
og detailbutikker i Baltikum.
Får kunderne i Pilersuisoq med jeres aftale med Dagrofa billigere dagligvarer?
- Med
den udvikling, vi ser på verdensmarkedet lige nu, handler det i
højere grad om at undgå at hæve priserne for meget. Det er jo hovedårsagen til,
at vi sendte den nye hovedleverandøraftale i udbud.
- Vi
vil bestræbe os på at holde priserne så lave som muligt for vores kunder,
hvilket den nye aftale understøtter, siger Jeppe Jensen.
Pilersuisoq i 53
bygder og 11 byer
I øjeblikket
er Arctic Import hovedleverandør af dagligvarer Rema 1000
til KNIs butikker. Denne aftale løber over fem år. KNI sendte i oktober
sidste år den nye hovedleverandøraftale i udbud til mulige potentielle
leverandører, herunder Dagrofa og Arctic Import/REMA 1000. Dagrofa
vandt udbuddet og sikrede sig aftalen. KNI-direktøren udtaler sig dog ikke
om, hvor mange bydere, KNI har forhandlet med.
- Der
er naturligvis tale om en meget stor aftale, når Dagrofa bliver hovedleverandør
af dagligvarer i Pilersuisoq, siger Jeppe Jensen.
Med aftalen kommer Dagrofa til at levere varer til Pilersuisoqs butikker
i 53 bygder plus 11 byer, herunder byerne Nanortalik, Narsaq, Paamiut
og Aasiaat, hvor Pilersuisoq er i konkurrence
med Brugseni og Pisiffik.
Fødevarer og non-food
Dagrofas leverancer omfatter ikke kun madvarer, men også
en lang række af nonfood-produkter, som varer inden for personlig pleje og
husholdningsvarer, f.eks. rengøringsartikler, servietter og børster.
- Vi
vil med den nye aftale købe de varer af Dagrofa, vi ved vores kunder
efterspørger. Mærkevarer udgør i dag den største del af salget i
vores butikker. Så en meget stor del af Pilersuisoqs varer vil
med aftalen med Dagrofa ud over Gestus- og First Price-varer i forskellige
prisgrupper være en masse mærkevarer, siger Jeppe Jensen.
Dagrofa leverer i
forvejen dagligvarer til Pisiffik. Samtidig med, at KNI har indgået
den tre-årige aftale med Dagrofa, har KNI indgået en aftale
med Arctic Import om fortsat samarbejde på køb af øl, vand, vin og
spiritus. Denne aftale gælder fra 1. maj i år og løber over halvandet år.
Er aftalen med Dagrofa en bedre aftale for
jer end aftalen med Arctic Import/REMA 1000, der udløber i
slutningen af oktober?
- Gennem
de seneste par år har vi set meget store prisstigninger på fødevarer. Vi har
med aftalen med Dagrofa valgt det set-up, som efter vores mening sikrer KNI de
billigste, bedste og sikreste leverancer, siger Jeppe Jensen.