Kangerlussuaq havn overdrages til Sikuki
Havneselskabet Sikuki Nuuk Harbour skal overtage myndighedsopgaven med Kangerlussuaq havn. Borgmester i Qeqqata Kommunia håber ikke, at serviceringen af befolkningen og virksomhederne i Kangerlussuaq forværres som følge af de ændrede forhold.
Som led i omdannelsen fra nettostyret virksomhed til aktieselskab, skal Mittarfeqarfiit fokusere på sine kerneopgaver. Det betyder, at Mittarfeqarfiit ikke længere skal fungere som myndighed for havnen i Kangerlussuaq. Det oplyser Naalakkersuisut i en pressemeddelelse.
Det skriver avisen Sermitsiaq.
Departementet for Boliger og Infrastruktur har i stedet samarbejdet med havneselskabet Sikuki Nuuk Harbour A/S om en hensigtsmæssig overdragelse af havnemyndighedsopgaven i Kangerlussuaq, og vil i nærmeste fremtid kunne oplyse yderligere om de kommende vilkår for havnen.
Brugerbetaling for krydstogtindustrien
Sikuki har erfaring med at samarbejde med krydstogtindustrien, og har indgående kendskab til krydstogtindustriens behov. Sikuki har derudover erfaring med at implementere brugerbetaling for krydstogtindustrien.
Læs hele artiklen i seneste udgave af Sermitsiaq her: