International splittelse om dybhavsminedrift

– Vi kæmper for et globalt moratorium for dybhavsminedrift, indtil videnskaben klart kan vise, at aktiviteten ikke forårsager uoprettelig skade. 

Sådan siger finske Simon Holmström, der er rådgiver i miljøorganisationen Seas At Risk, der med base i Bruxelles samler over 35 medlemsorganisationer i Europa med det formål at beskytte havene.

Miljøorganisationen følger processerne i FN’s internationale havbundsmyndighed ISA (International Seabed Authority), der blev etableret gennem en specialaftale under havretskonventionen i 1994. Derudover følger miljøorganisationen EU’s råstofpolitik og udviklingen inden for råstofindustrien meget nøje. 

Rammerne er ikke på plads 

Ifølge Simon Holmström har ISA endnu ikke vedtaget en bindende ramme for udnyttelse af metaller fra havbunden. 

– Forhandlingerne tager tid, primært på grund af stigende modstand fra lande, forskere og miljøorganisationer, der mener at vidensniveauet er alt for svagt til at tillade en helt ny storstilet udvindingsindustri i nogle af planetens mest sårbare økosystemer. I praksis kan der derfor ikke udstedes kommercielle licenser, før rammerne er på plads. Der er dog ifølge Simon Holmström 30 aktive efterforskningslicenser verden over. Samtidig forsøger nogle stater og virksomheder at finde andre veje til licenser herunder gennem national lovgivning som for eksempel i Norge.

The Metals Company 

Et af de selskaber, der aktivt forsøger at få gang i dybhavsminedrift, er det børsnoterede Vancouver-baserede The Metals Company med australske Gerard Barron i spidsen.

Selskabet har længe advokeret for udvinding af metaller fra området Clarion-Clipperton i Stillehavet. 

Tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod var blandt selskabets lobbyister i 2023. Han er i dag rådgiver for det australske råstofselskab Energy Transition Minerals, der har efterforskningslicens ved Kuannersuit i Sydgrønland.

Kontakter til USA's præsident 

Ifølge The Metals Company er dybhavsminedrift et bæredygtigt alternativ til landbaserede miner. Men Simon Holmström påpeger, at selskabet flere gange er blevet kritiseret af både forskere og miljøorganisationer for at minimere de økologiske risici ved minedrift i dybhavet. 

– The Metals Company har en meget aktiv lobbyaktivitet. De har også tætte kontakter til USA. Præsident Donald Trump underskrev en bekendtgørelse i april, hvor han ønskede, at USA skulle starte dybhavsminedrift i internationalt farvand såvel som i eget farvand. Men førstnævnte er imod internationale regler, selvom USA ikke har underskrevet den internationale havretskonvention. The Metals Company har ansøgt om en licens til at efterforske metaller i dybhavet i Stillehavet, og de amerikanske myndigheder er positive. Den planlagte start er 2027, fortæller Simon Holmström, der mener at den tidligere danske udenrigsministers lobbyarbejde for The Metals Company ”passer ind i et mønster, hvor tidligere politikere i flere lande rekrutteres af mine- og energiselskaber til at åbne døre og give legitimitet til projekter, der ellers ville have svært ved at opnå politisk støtte.” 

Jeppe Kofods involvering

 Sermitsiaq har spurgt tidligere udenrigsminister Jeppe Kofod om han fortsat er lobbyist for The Metals Company, samt om han mener dybhavsminedrift er et område, der har potentiale til at blive videreudviklet i Grønland.

Til det svarer Jeppe Kofod, at han afsluttede rådgivningssamarbejde med The Metals Company for ”mere end to år siden” og at det ”i øvrigt intet havde med Grønland at gøre” samt at ”hvad der skal ske i Grønland, er op til de grønlandske politikere og myndigheder”.

40 lande støtter i øjeblikket et moratorium eller en forebyggende pause på dybhavsminedrift. ISA fortsætter forhandlingerne om et kodeks frem til marts 2026.