Indbyggerflugt fra Nutaarmiut

Mangel på butiksanlæg og faldende indbyggertal i Nutaarmiut efterlader bygden i en uvis fremtid.

Selvom der er en fiskefabrik i Nutaarmiut er indbyggertallet mere end halveret i vinterperioden, fordi der ikke er en butik i bygden.
Offentliggjort

Indbyggertallet i bygden Nutaarmiut, som ligger omkring 82 kilometer nord for Upernavik, er mere end halveret i løbet af blot få måneder alene af den grund, at der ikke findes en butik i bygden.

Det skriver avisen Sermitsiaq.

De fleste indbyggere har valgt at flytte midlertidigt i vinterperioden til enten Upernavik eller de omkringliggende bygder med butiksanlæg. Og netop manglen på indkøbsmuligheder af nødvendige fornødenheder, og indbyggerflugten i bygden, som blandt andet har ført til et stort fald af indhandlingsmængder af hellefisk i den lokale fiskefabrik, efterlader den lille bygd i en uvis fremtid.

Der er ifølge kædedirektøren i Pilersuisoq A/S heller ingen forestående planer for opførelse af butik i bygden.

Læs mere i avisen Sermitsiaq, som du kan få adgang til her:

Powered by Labrador CMS