Havne-efterslæb steg med 23 procent

Mulig brugerbetaling i landets havne har skabt intern strid i koalitionen, hvor Naleraq har tordnet imod tiltaget.

Brugerbetaling er på tegnebrættet, fordi Selvstyret ellers hænger på regningen for vedligehold af havnene, og det er en regning, der vokser i disse år.

Naleraq raser mod naalakkersuisoq

Det viser en redegørelse, som naalakkersuisoq for infrastruktur Mariane Paviasen (IA) har offentliggjort i forlængelse af diskussionen om brugerbetaling.

Nedenstående tabel fra redegørelsen viser, hvordan efterslæbet vokser fra år til år. Fra 2019 til 2020 steg det med 23 procent, fremhæves det i tabellen.

- Stigningen skyldes først og fremmest ændringer i Region Disko, hvor der for flere store havneanlæg, er sket væsentlige ændringer i størrelsen på efterslæbet. Særligt er der i byerne, i forbindelse med registreringen lavet nye vurderinger, der betyder at vedligeholdelsesefterslæbet er steget, står der i redegørelsen.

I debatten mellem Naleraq og Mariane Paviasen har Naleraq forlangt, at brugerbetaling til Sikuki Harbour i Nuuk fjernes for jollefiskere og mindre fartøjer. Partiet ønsker heller ikke brugerbetaling indført i andre havne her i landet.

- Bekymrende situation

Mariane Paviasen har udtalt, at hun er klar til at kigge på andre løsninger, men der må og skal tages hånd om vedligeholdelsesefterslæbet, så det ikke vokser sig større.

I forbindelse med offentliggørelsen af redegørelse udtaler Mariane Paviassen:

Paviasen svarer Naleraq: Ser gerne på konkrete forslag

- Denne rapport understreger, at der er et vedligeholdelsesefterslæb på over 270 millioner kr., og at alle vores havne i en eller anden grad har brug for vedligehold. Dette er en bekymrende situation, som kræver både omtanke og handlekraft fra os alle.

Ifølge redegørelsen er den største del af efterslæbet i byerne. I nogle byer er efterslæbet dalet som følge af renoveringer. Det fremgår af nedenstående tabel: