KNAPK BLØDER

Har haft underskud fire år i træk

Siden 2021 har fisker- og fangerorganisation KNAPK kæmpet med underskud. Egenkapitalen er skrumpet ind, og likviditeten er under pres.

KNAPK står efter fire grufulde regnskabsår med underskud, en presset likviditet og en lav egenkapital. Organisationens likviditet er udfordret efter flere år med driftsunderskud.
Offentliggjort

Fisker- og fangerorganisationen, KNAPK, med omkring 1.800 medlemmer er i alvorlige økonomiske problemer. Organisationen bløder.

Den landsdækkende sammenslutning af fiskere og fangere kan ikke få den almindelige drift til at hænge sammen, da medlemmernes kontingenter ikke kan dække driften.

Fisker- og fangerorganisationen, KNAPK, med omkring 1.800 medlemmer er i alvorlige økonomiske problemer. Organisationen bløder.

Den landsdækkende sammenslutning af fiskere og fangere kan ikke få den almindelige drift til at hænge sammen, da medlemmernes kontingenter ikke kan dække driften.

KNAPK står efter fire grufulde regnskabsår med underskud, en presset likviditet og en lav egenkapital. Organisationens likviditet er udfordret efter flere år med driftsunderskud.

Over de fire regnskabsår 2021-2024 er KNAPKs samlede underskud vokset, til 4,9 millioner kroner.

I 2024 blev der et underskud efter skat på 705.000 kr. mod et underskud på 1,1 millioner kroner året før. I 2020 var der et overskud på en million kroner.

Det viser årsregnskaberne og udkastene til årsregnskaberne for de fem år, 2020, 2021, 2022, 2023 og 2024, som Sermitsiaq er kommet i besiddelse af.

Beskeden likvid beholdning

KNAPKs likvide beholdning er skrumpet voldsomt ind siden 2020. Dengang var den likvide beholdning på 2,6 millioner kroner, mens den var på blot 46.000 kroner i 2024.

Samtidig havde organisationen sidste år en skattegæld på 265.000 kroner. Det fremgår af regnskabstallene.

Mens KNAPKS egenkapital i 2020 lå på 5,7 millioner kroner, var den i 2024 faldet til 808.000 kroner. Så der har været en voldsom nedgang i egenkapitalen i den økonomisk svækkede fisker- og fangerorganisation.

- I løbet af de seneste fire regnskabsår har KNAPK akkumuleret et samlet underskud på 4,9 millioner kroner.

- Den vedvarende negative drift tegner et bekymrende billede af organisationens økonomiske situation og forstærker usikkerheden omkring KNAPKs fremtidige bæredygtighed, siger en anonym kilde i fiskeribranchen til Sermitsiaq.

Gæld til eget ejendomsselskab

Sammenholdt med de høje lønomkostninger, der årligt beløber sig til omkring 3,5 millioner kroner til blot fem ansatte, tegner underskuddene et endnu mere kritisk billede af KNAPK’s økonomi, siger kilden.

Samtidig fremgår det af sidste års regnskab, at KNAPK ved udgangen af 2024 havde oparbejdet en gæld på omkring 1,5 millioner kroner til organisationens eget ejendomsselskab.

- En sådan intern gældsopbygning kan potentielt falde ind under reglerne om ulovlige anpartshaverlån, afhængigt af hvordan lånet er opstået og håndteret, og bestyrelsen kan drages til ansvar, fastslår kilden.

KNAPK, der ikke offentliggør sine regnskaber, ønsker ikke udlevere for eksempel 2024-regnskabet til Sermitsiaq. 

Revisor-bekymring

I forbindelse med regnskabet for 2024 har revisorerne taget et forbehold og stiller spørgsmålstegn ved KNAPK’s evne til at fortsætte driften. Altså om organisationen er en såkaldt going koncern.

Ifølge noterne til sidste års regnskab har KNAPK gennem nogle år haft betydelige underskud, hvilket nu vækker alvorlig bekymring hos revisionen.

KNAPK’s ledelse arbejder på en genopretningsplan, der skal styrke organisationens økonomiske fundament og sikre driften fremover.

Det samme var meldingen i 2023.

Går glip af 9,5 millioner kroner fra laksefonde

Underskuddene i perioden 2021-2024 skyldes blandt andet manglende bidrag fra lakseorganisationerne NASF og ASF.

Det skriver KNAPKs direktør Vittus Qujaukitsoq i begyndelsen af november i år i et internt brev, som Sermitsiaq, også er kommet i besiddelse af til lokalafdelinger bestyrelse og medlemmer.

Retten i Grønland afviste den 28. oktober i år KNAPK’s krav om at have 9,5 millioner kroner til gode hos de to nonprofit organisationer, amerikanske the North Atlantic Salmon Fund, NASF, og islandske Atlantic Salmon Federation, ASF.

De to udenlandske organisationers formål er at beskytte bestandene af laks i Nordatlanten.

Det centrale spørgsmål i retssagen var, om NASF og ASF havde tilbageholdt 9,5 millioner i perioden 2020-2024 i strid med en aftale fra 2018. Aftalen gik ud på, at NASF og ASF i en årrække skulle udbetale penge til en laksefond, som grønlandske fiskere og fangere kunne få gavn af.

Til gengæld skulle KNAPK acceptere en række forpligtelser til at lette fiskeriets pres på laksebestanden. Rettens afgørelse betyder, at NASF og ASF, ikke skylder KNAPK noget millionbeløb.

KNAPK-underskuddet i for eksempel 2023-resultatet på 1,1 million kroner hang i høj grad sammen manglende indtægter fra samarbejdsaftale med the North Atlantic Salmon Fund og the Atlantic Salmon Federation.

Sammenslutningen var gået glip af godt en håndfuld års forventede indtægter.

- Det er ikke holdbart i længden at blive ved med at akkumulere underskud, skrev KNAPK-ledelsen i udkastet til årsregnskabet for 2023.

Nedtur rammer lokalafdelinger

Direktør Vittus Qujaukitsoq skriver i brevet til baglandet, at KNAPK ventes at have et negativt resultat ved udgangen af 2025.

Derfor vil der kun blive udbetalt en del af den procentvise andel til KNAPK-lokalafdelingernes kontorer.

- På baggrund af de forventede indtægter i november og december vil hovedbestyrelsen beslutte, hvor stor en procentdel, der skal tilbagebetales til afdelingskontorerne.

- Der kan forventes en udbetaling på omkring 40–50 procent, afhængigt af de økonomiske omstændigheder, skriver direktøren.

Det er ikke kun manglende betalinger fra laksefondene, der er årsag til underskuddene. Med virkning fra juli 2023 mistede KNAPK servicekontrakten med Grønlands Selvstyre om konsulenttjenesten for fiskere og fangere Konfifa, som indtil da havde været en solid indtægtskilde for fisker- og fangerrorganistionen. Konfifa har siden skiftet navn til AAPISI.

Vittus Qujaukitsoq beskæftiger sig i brevet til baglandet også med tabet af indtægterne fra konsulenttjenesten:

- Flere andre faktorer spiller ind, herunder afholdelsen af generalforsamlingen i september/oktober 2025. I de foregående år skyldtes underskuddene blandt andet tab relateret til AAPISI.

Må spænde livremmen ind

Udgifterne til KNAPKs hovedkontors administration i Nuuk er allerede stramt styret, så en yderligere stramning vil kun have begrænset effekt, vurderer Vittus Qujaukitsoq.

Han oplyser i brevet, at bestyrelsen inden udgangen af 2025 skal vurdere, om der skal iværksættes besparelser på andre områder i 2026.

- Derfor vil I modtage en tilbagemelding den 12. november (2025 red.) om, hvor stor en procentdel der vil blive tilbagebetalt.

- Vi håber, I har forståelse for dette, lyder meldingen fra Vittus Qujaukitsoq til lokalafdelinger, bestyrelse og medlemmer i KNAPK.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver onsdag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS