Greenland Minerals håber på åben debat ved borgermøder
Om godt en uge begynder borgermøderne om mineprojektet ved Kuannersuit i Sydgrønland. Kritikerne mener, der mangler information og Greenland Minerals håber, at dialog kan skabe mere forståelse og viden blandt befolkningen.
Administrerende direktør i mineselskabet bag projektet på Kuannersuit, John Mair, håber, at de kommende borgermøder vil give mulighed for en ordentlig dialog mellem selskabet og befolkningen.
- Borgermøderne er en vigtig mulighed for at tale om projektet åbent og ærligt og for, at borgerne bliver en del af samtalen, så de kan dele deres tanker og bekymringer, siger han.
Direktøren regner med, at en stor del af spørgsmålene kommer til at handle om de radioaktive stoffer, der skal udvindes som biprodukt i minen, hvis den åbner.
Der er lavet flere undersøgelser omkring håndtering af thorium og uran, som begge indeholder radioaktivt stof. Alt materiale kan findes HER
Undersøgelserne er foretaget af uafhængige selskaber som er hyret af Greenland Minerals og de er blevet krydstjekket af Naturinstitut og Dansk National Center for Miljø og Energi, før de er blevet godkendt som fyldestgørende information, der kan sendes i høring.
Fortsat hård kritik
Fra flere sider lyder det, at VVM-rapporten ikke er fyldestgørende og ikke behandler spørgsmålet om konsekvenser for miljøet tilstrækkeligt.
Det er blandt andre NOAH, Urani Naamik og adskillelige politikere, der kritiserer det arbejde, der er gået forud for den offentlige høring, som blev sat i gang i december.
John Mair er godt klar over, at uranholdige stoffer kan vække bekymringer, men han fastholder, at de undersøgelser, der ligger til grund for VVM-rapporten, behandler emnet grundigt.
- Jeg forstår bekymringer på baggrund af snak og rygter. Men der er også fakta, som skal være en del af samtalen, påpeger han.
Hvis man ser på tingene i retrospektiv, så har minebranchen tidligere været en farlig industri, der har sat profit før miljø og sikkerhed. Direktøren påpeger, at det er længe siden.
- Mineindustrien udvikler og forbedrer sig hele tiden, og fokus er selvfølgelig et bæredygtigt mineprojekt som Grønlands indbyggere og Selvstyret vil blive glad for og få positivt udbytte af.
Støv vækker bekymring
En af de store bekymringer er støv med radioaktivt indhold, som skal sprede sig til by, vand og miljø omkring minen. John Mair nævner en rapport, der behandler problemet.
- Med alle de tiltag og hjælpemidler vi har til rådighed, så er der ikke risiko for drikkevand, eller for mennesker i Narsaq. Selv medarbejderne kan arbejde ved minen uden at blive udsat for farligt radioaktivt støv.
Det handler blandt andet om at holde støvet på jorden ved hjælp af salt og vand, samt at bære sikkerhedsdragter, som afvaskes inden man forlader mineområdet.
Direktøren er godt klar over, at helt almindelige mennesker ikke sætter sig ned og læser tusindevis af sider i tekniske rapporter, derfor ser han også kommunikationen som essentiel for den videre dialog.
- Kommunikation er udfordrerne. Vi forstår, at der er rigtig meget information, og at folk kan have svært ved at finde rundt i alt det materiale, der er. Derfor forsøger vi at lave enkle og letlæselige forklaringer på de kerneområder, som bekymrer folk.
Minebranchen har været miljøsynder
John Mair mener, man skal kigge ud i verden for at forstå at mineprojekter godt kan eksistere side om side med mennesker og miljø.
- Det er vigtigt at forskellige industrier kan fungere side om side. Det her vil ikke påvirke fåreholdere og fiskeri. Det er også beskrevet grundigt i VVM-rapporten. Alle mineprojekter i verden har en by i nærheden. Nogle steder vokser byer og indbyggertal på grund af minedriften, og derfor er det også en prioritet at sikre sundheden for alle, der bor i nærheden af minerne, siger han.