GME-direktør går ind for royalty
Rod McIllree, direktør for Greenland Minerals & Energy, byder royalty velkommen
Det vækker glæde hos Rod McIllree, der er direktør for det børsnoterede australske Greenland Minerals & Energy, GME, at den nye koalition vil indføre royalty.
Ifølge Berlingske har McIllree følgende kommentar til at indføre royalty på mineraler, der eksporteres ud af landet.
- Det vil vi tage imod med åbne arme. Mit råd til de grønlandske lovgivere er, at det nye system skal være baseret på to centrale fundamenter. Systemet skal være klart og forståeligt for globale investorer. Og det skal kunne sammenlignes med andre lande, der konkurrerer om investorer til mineindustrien.
Berlingske skriver videre, at McIllree, som står er i spidsen for projektet i Kuannersuit/Kvanefjeld, siger, at når der er fuld drift i minen, vil projektet øge Grønlands bruttonationalprodukt med mere end 20 procent. Og samtidig vil GME betale hundreder af millioner af dollar i skat om året til Grønland og give flere end 150 arbejdspladser til lokale arbejdere.