Flere leder efter et job

Konsekvenserne af coronapandemien sætter sit præg på statistikken over arbejdssøgende for juni på trods af diverse hjælpepakker og lønkompensation.

Offentliggjort

I juni 2020 blev 1.866 personer i alt registreret som arbejdssøgende. Dette er en samlet stigning på 214 arbejdssøgende personer i forhold til samme måned året før, oplyser Grønlands Statistik.

Ændringen fra maj til juni måned 2020 er et fald på 169 personer. Samme tendens gjorde sig gældende i 2019, hvor der var et fald på 174 personer fra maj til juni måned 2019.

Fra minus til plus

Frem til marts i år har antallet af arbejdssøgende været for nedadgående, men det er tydeligt at se, at fra april i år så steg antallet af arbejdssøgende væsentligt - se illustrationen herunder:

I sidste halvdel af marts måned 2020 blev der indført restriktioner på grund af COVID-19.

Personer som er hjemsendt med lønkompensation til private virksomheder registreres ikke som arbejdssøgende.

Powered by Labrador CMS