Fiskeri

Fiskerierhvervet på rette spor i Tasiilaq

Selvom der har været nogle udfordringer på fiskefabrikken i Tasiilaq, er der generelt positiv udvikling for fiskerierhvervet, hvilket har en gavnlig effekt for lokalsamfundet, mener Justus Hansen, Demokraatit, som er medlem i Inatsisartut og kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.

Royal Greenland A/S oplyser, at der har været to driftsstop relateret til fiskefabrikkens CO2-baserede køle- og frostanlæg i sommerens løb. Selskabet slår dog samtidig fast, at man løbende arbejder med at fejlfinde og stabilisere anlægget.
Offentliggjort

Der har været nogle udfordringer på Royal Greenland A/S´s nye fiskefabrik i Tasiilaq, som blev taget i brug i sensommeren 2025 – men igangsættelse af fiskerierhvervet fået en gavnlig effekt for lokalbefolkningen, fastslår den erfarne politiker, Justus Hansen, Demokraatit, som er medlem i Inatsisartut og i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.

Han kommer selv fra Tasiilaq, og har via paragraf 37 fremsat spørgsmål til Naalakkersuisut om driftsstabiliteten på fiskefabrikken i Tasiilaq. Royal Greenland A/S oplyser i den forbindelse, at der har været to driftsstop relateret til fiskefabrikkens CO2-baserede køle- og frostanlæg i sommerens løb.

Der har været nogle udfordringer på Royal Greenland A/S´s nye fiskefabrik i Tasiilaq, som blev taget i brug i sensommeren 2025 – men igangsættelse af fiskerierhvervet fået en gavnlig effekt for lokalbefolkningen, fastslår den erfarne politiker, Justus Hansen, Demokraatit, som er medlem i Inatsisartut og i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.

Han kommer selv fra Tasiilaq, og har via paragraf 37 fremsat spørgsmål til Naalakkersuisut om driftsstabiliteten på fiskefabrikken i Tasiilaq. Royal Greenland A/S oplyser i den forbindelse, at der har været to driftsstop relateret til fiskefabrikkens CO2-baserede køle- og frostanlæg i sommerens løb.

Ifølge selskabet har dette blandt andet påvirket anlæggets kapacitet og dermed mulighederne for indfrysning.

- Når frostanlægget ikke kan køre med en nødvendige kapacitet, begrænser det fiskefabrikkens mulighed for at modtage og indfryse de ønskede mængder råvarer.

- Driftsstoppene kan derfor have direkte betydning for indhandlingskapaciteten i de berørte perioder, oplyser Royal Greenland, og slår samtidig fast, at man løbende arbejder med at fejlfinde og stabilisere anlægget.

Justus Hansen ønsker også at vide, om det nuværende frostanlæg er egnet til de lokale forhold i Tasiilaq, hvortil Peter Borg, Demokraatit, som er Naalakkersuisoq for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, henviser til svaret fra Royal Greenland, der lyder på, at CO2 blev valgt ud fra en samlet teknisk vurdering ved etableringen af anlægget.

CO2-løsningen har ifølge Royal Greenland blandt andet en høj kølekapacitet og kræver mindre løbende manuel håndtering end eksempelvis et ammoniakanlæg. Samtidigt er CO2 ifølge Royal Greenland ikke brandfarligt og har ikke en toksicitet, som ammoniak har.

- CO2-løsningen gør det desuden muligt at integrere både køl og frys i samme anlæg med relativt begrænset pladsbehov, oplyser Royal Greenland.

Ifølge Royal Greenland styres frostanlægget ikke fra Danmark. Dog kan anlægget tilgås elektronisk fra Danmark med henblik på blandt andet fejlfinding og teknisk support, hvilket gør det hurtigt at identificere behovet for specifikke reservedele, fremgår det blandt andet i svarnotatet til Justus Hansen.

Samtidig oplyser Royal Greenland, at de har almindeligt anvendte tekniske reservedele til rådighed på fiskefabrikken i Tasiilaq, men fastslår, at det hverken er praktisk eller økonomisk muligt at lagerføre alle komponenter lokalt i Tasiilaq, og at de mere specialiserede reservedele derfor må skaffes efter behov.   

Bedre rammer for fiskeriet

Justus Hansen vil også vide, om Naalakkersuisut agter at gå i dialog med Royal Greenland, således for at sikre mere stabil drift og indhandling i Tasiilaq.

Men ansvaret for at drive indhandlingsanlæg og stabil drift ligger hos indhandlingsstederne selv, oplyser Peter Borg.

- Naalakkersuisut arbejder generelt for at forbedre rammerne for det kystnære fiskeri i Østgrønland i henhold til Udviklingsplan for Fiskeriet i Østgrønland, der gælder i perioden fra 2024 frem til 2030.

- Stemningen og atmosfæren blandt fabriksmedarbejdere og fiskere er meget positiv. Når jeg snakker med de lokale fiskere kan jeg se, at man har en stolthed i, at man udfører noget, der giver resultater, siger Justus Hansen, Demokraatit, som er medlem i Inatsisartut og i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq.

- Her viser seneste rapportering for 2025, at indhandlingsmængderne er steget med 82 procent siden 2022 og overgår dermed allerede de mål, der er fastsat i Udviklingsplanen for 2030.

- Åbningen af fiskefabrikken i Tasiilaq bidrager i høj grad til at nå Udviklingsplanens mål, da det øger fiskernes indhandlingsmuligheder, siger Naalakkersuisoq for Fiskeri.

Peter Borg oplyser, at det er fiskefabrikkerne selv, der må vurdere hvilket frostanlæg, de mener, er bedst egnet.   

Tilfredshed og stolthed

Selvom der har været nogle udfordringer på fiskefabrikken i Tasiilaq, er Justus Hansen fortrøstningsfuld for fiskerierhvervets fremtid.

- Vi ser, at stigende antal jollefiskere – også hos den yngre generation - er kommet i gang, i løbet af de seneste år. Vi oplever, at der er sket en mærkbar overgang fra fangererhvervet til fiskerierhvervet i Tasiilaq og omegn.

- Flere penge mellem hænderne giver bedre levevilkår og levestandard. Der er kommet gang i økonomien i samfundet, og der er større købekraft. På den måde viser man overfor bankerne, at man kan løfte fiskerierhvervet i Østgrønland, hvilket giver stolthed blandt fiskerne.

- Men da vi har en stor arbejdsløshed, håber jeg på, at endnu flere unge går ind fiskeriet i den kommende tid, siger han.  

Justus Hansen mener, at der er reelle muligheder for at videreudvikle fiskerierhvervet i Østgrønland. Ikke kun i forhold til torsk, men også i forhold til andre fiskearter som rødfisk og hellefisk med mere. Han mærker også en tilfredshed hos fabriksmedarbejderne da de har noget at lave, og der er kontinuerlig indhandling til anlægget.

Tager det med et smil

Justus Hansen, der har en hånd med i forhold til erhvervsudviklingen i Østgrønland, i kraft af sit virke som folkevalgt i kommunalbestyrelsen i Kommuneqarfik Sermersooq og Inatsisartut, tager udviklingen med et smil på læberne.  

- Jeg står med et stille smil, når jeg ser den nuværende udvikling i Tasiilaq og omegnen.

- Der er håb for fremtiden, og det giver mig æresstolthed, at man har været med til at tage beslutninger i forhold til igangsættelse af fiskerierhvervet og etablering af fiskefabrikken i Tasiilaq, siger han.

Fiskefabrikken i Tasiilaq, der beskæftiger omkring otte personer, har en produktionskapacitet på 10 tons i døgnet og har en frysekapacitet på 500 tons.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS