Familien Jensen droppede USA – og valgte Grønland

Der skal ikke spares og alt skal prøves, når man er i Grønland for første og måske eneste gang, mener rejsevant dansk familie.

Familien Jensen ved ankomsten til Nuuk. Fra venstre Stig Jensen endnu i korte bukser, Helle Jensen, Steen Jensen, Alma Houen og Kurt Jensen.
Offentliggjort

Ægteparret Helle og Kurt Jensen fra Vestbjerg ved Aalborg er sammen med sønnerne Stig og Steen samt svigerdatteren Alma Houen i gang med at opdage verden.

- Vi lagde ud med Australien for et par år siden. Sidste år gik turen til Sydafrika - og i år overvejede vi så USA, fortæller Helle Jensen.

Ægteparret Helle og Kurt Jensen fra Vestbjerg ved Aalborg er sammen med sønnerne Stig og Steen samt svigerdatteren Alma Houen i gang med at opdage verden.

- Vi lagde ud med Australien for et par år siden. Sidste år gik turen til Sydafrika - og i år overvejede vi så USA, fortæller Helle Jensen.

- Men man skal jo være både døv og blind for ikke at opdage, at USA med præsident Trump i spidsen udvikler sig uheldigt. Det havde vi ikke lyst til at være en del af, så det droppede vi.

- I stedet faldt snakken så på Grønland, hvor ingen af os har været før. Så da vi hørte om den nye flyrute direkte til Nuuk fra Aalborg, blev det valget, siger Helle Jensen i Airseven-flyet, der på vegne af Air Greenland skal bringe dem fra Aalborg til Nuuk på den helt store tur.

- Det lyder måske lidt sært, men det er altså Trumps skyld, at vi nu er på vej til Grønland. Havde det ikke været for ham, havde vi nok siddet i et fly på vej mod USA.

 Nej til grupperejser

 - Vi bryder os ikke om grupperejser - og vi vil også helst rejse uden for skoleferierne. Så vi har købt turen og udflugterne hos Ruby Rejser, men vil rejse uden rejseleder. Det regner vi med nok skal fungere. Vi plejer at klare os selv - og det kan vi sikkert også i Grønland.

- Vi har valgt at gå all-in på turen. Når det nu er første og måske også eneste tur i vores liv, skal den have fuld gas - og der er ingen smalle steder, griner Helle Jensen.

- Så i Nuuk lægger vi ud med at bo på Hotel Hans Egede, inden vi skal på glamping i fjorden. Vi skal også ud at fange rødfisk og spise dem, fortæller hun.

Efter et par dage i hovedstaden går turen for familien Jensen videre til Ilulissat, hvor de selvfølgelig skal se Isfjorden og på både helikoptertur og hvalsafari.

- Det glæder vi os til. Men vi glæder os også bare til at se Grønland. Der har været meget opmærksomhed om Grønland i medierne det seneste års tid, så det bliver spændende, er jeg helt overbevist om.

- Det lyder måske lidt mærkeligt for jer i Grønland, men vi har absolut ingen ide om, hvad der venter os, for vi kender ikke nogen, der stammer fra Grønland eller har arbejdet der, erkender Helle Jensen.

Fuld ration 

En ting har de dog hørt. Øl og spiritus er dyrt i Grønland. 

- Så vi har garderet os. Vi har fuld ration med i kufferterne. For det er ferie, og vi skal have det godt - og selvfølgelig også have en lille en til halsen. 

- Men vi er egentlig ikke forskrækkede over rygterne om priserne. Hvis vi gør regnestykket op, er det en meget lille del af den samlede tur - og vi skal nok få råd til en flaske god vin, når vi skal ud at spise fisk, siger Helle Jensen og afslører, at familien også ved et og andet om, at man spiser fisk på de grønlandske restaurationer og hoteller. 

- Nåja. Vi ved måske ikke så meget om Grønland, men de er jo kendt for deres rejer og fisk, så det tager vi selvfølgelig med i oplevelsen, siger Helle Jensen.

Familien Jensens store Grønlandsrejse gik desværre ikke helt som planlagt. På grund af vejret nåede familien aldrig til Ilulissat.

- Men vi er glade og tilfredse alligevel. Det var en stor oplevelse. Især mødet med grønlænderne. Alle mennesker er simpelthen så flinke og rare - og det er noget helt særligt, som Grønland kan, fortæller Helle Jensen.

- Vi har det OK med, at vi ikke kom til  Ilulissat på grund af vejrforholdene. Sådan er det bare. Det må vi acceptere - og det var en fin tur alligevel.

- Til gengæld bliver nødt til at vende tilbage igen næste år. Det var ikke planen, men vi er sultne efter mere - og vil fortsat gerne til Ilulissat. Så I slipper nok ikke for os igen, siger Helle Jensen med et stort smil.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS