Uran-kritik

Avataq: Grønland splittet mere end nogensinde

Miljøorganisationen Avataq og en række andre foreninger kritiserer i skarpe vendinger, at der ikke kommer nogen folkesafstemning om uran

Foto fra demonstration i forbindelse med Inatsisartuts seneste debat om folkeafstemning
Offentliggjort

Fredag den 20. maj nedstemte et spinkelt flertal i Inatsisartut oppositionspartiet Inuit Ataqatigiits (IA) forslag om, at der skal afholdes en folkeafstemning om genindførelse af et stop for udvinding af uran.

Læs: Tavst flertal i Inatsisartut stemmer uran-forslagene ned

Forslaget ville ellers have givet befolkningen mulighed for at tage stilling til mineprojektet i Kuannersuit/Kvanefjeldet nær Narsaq, hvor formålet blandt andet er at udvinde uran.

Læs: Naalakkersuisoq: Et flertal er et flertal

Splittet
- Endnu før det første kilo uran er udvundet, er den grønlandske befolkning mere splittet end nogensinde før, understreger formanden for Avataq, Grønlands Natur & Miljøforening, Mikkel Myrup.

Løser ingen problemer
- Inatsisartuts forkastelse af en folkeafstemning løser ingen problemer, tværtimod bliver de værre. Forkastelsen er blot det seneste af en lang række brud på løfter om åbenhed, gennemsigtighed og inddragelse af borgerne i uranspørgsmålet. Meningsmålinger har vist, at kun én ud af ti er tilfredse med borgerinddragelsen på dette område, og efter nedstemningen af forslaget om en folkeafstemning, må man forvente, at dette tal er faldet yderligere, fremhæver formanden i en pressemeddelelse.

Fælles kritik
Organisationerne Urani Naamik/Nej til Uran, Nuup Kangerluata Ikinngutai/Nuuk Fjords Venner, Det Økologiske Råd, NOAH Friends of the Earth Denmark og VedvarendeEnergi bakker også op om kritikken.

Se billeder fra uran-demonstrationen foran inatsisartut

Powered by Labrador CMS