UPS: Kommunal haj-dusør sløjfes - er ikke lovlig

Miljøorganisationen Oceans North Kalaallit Nunaat har rettet skarp kritik mod Avannaata Kommunia efter kommunens beslutning om at indføre en dusørordning på grønlandshajer.

Ordningen skulle bestå i, at der udbetales 300 kroner per indleveret haj hjerte med et mål om at aflive 1.000 dyr, det er en samlet udgift på 300.000 kroner. Men ifølge organisationen ville en sådan indsatsen være både forfejlet og uden dokumenteret effekt.

Nu viser det sig dog, at ordningen slet ikke bliver til noget, fordi kommunen ikke har lov til at gennemføre den type indgreb. Det fremgår af et referat fra en kommunalbestyrelsesmøde afholdt 27. marts.

Er optaget på rødliste

I en sagsfremstilling til kommunalpolitikerne forklarer kommunens embedsmænd, at  kommunen er blevet kontaktet af en medarbejder fra Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning.

LÆS OGSÅ

Til kamp mod grønlandshajen

Vedkommende spurgte, hvilket lovgrundlag kommunens beslutning om at indføre en dusør på hajhjerter hviler på, fordi Grønlandshajen er optaget på rødlisten, hvilket vil sige, at arten er registreret som værende i en bestandsmæssigt truet situation:

"Grønlandshajen kan fanges, og bestandsreducerende tiltag kan gennemføres, men kommunalbestyrelsen kan ikke træffe beslutning om direkte jagt på arten. Beslutningen vil derfor ikke blive effektueret, da initiativet ikke har hjemmel i lovgivningen," skriver kommunens forvaltning til politikerne.

Organisation: Ordning kunne skade Grønlands internationale omdømme

Organisationen Oceans North Kalaallit Nunaat har i en pressemeddelelse afvist, at aflivning af grønlandshajer løser de udfordringer, fiskeriet oplever i nordkommunen.

Tværtimod betegner organisationen en sådan ordning som spild af offentlige midler, der samtidig kan skade Grønlands internationale omdømme og savner et solidt videnskabeligt grundlag.

Grønlandshajen kan nemlig bevæge sig over store afstande. Og lugt af dødt dyr eller fisk kan tiltrække flere hajer på sigt.

- En dusørordning kan ende med at tiltrække flere grønlandshajer i stedet for at reducere deres antal. Grønlandshajer er stærkt afhængige af deres ekstremt følsomme lugtesans. Udsmid af fiskeaffald, bifangst — og hajer aflivet til dusør — kan tiltrække flere hajer til fiskepladser. Spøgelsesgrej fungerer samtidig som en konstant kilde til ådsler, der også tiltrækker hajer. I praksis kan ordningen derfor give bagslag ved at tiltrække netop de dyr, man ønsker at fjerne, lyder det.

Forstår frustrationerne

Organisationen anerkender dog også fiskernes udfordringer:

- Fiskere i Grønland står over for reelle udfordringer med grønlandshajen, og ONKN anerkender deres frustrationer. Grønlandshajer kan blive viklet ind i trawl, garn og langliner. At fjerne dem tager tid, kan føre til skader og mistet udstyr, som er svært at erstatte i afsides områder, og fiskerne kan miste fangst, skriver ONKN i meddelelsen.

Ligesom Selvstyret peger ONKN på, at Grønlandshajen er klassificeret som sårbar på IUCNs rødliste.

ONKN kalder på en mere langsigtet og vidensbaseret forvaltning af hajen.