Grønlandshajen anses for at være et
skadedyr af mange erhvervsfiskere, da den æder fangsten på garn og langliner.
Den forårsager dermed også kæmpe tabsværdi i kystnært fiskeriet, da det dyre
fiskeudstyr tit går tabt. Derfor bevilger flertallet i kommunalbestyrelsen i
Avannaata Kommunia midler, der skal bruges til regulering af antallet af én af
de største hajarter i verden, der kan blive op mod syv meter lang og veje over
et ton.
Formanden for Udvalget for Fiskeri og Fangst i Nordkommunen Ole Møller,
Naleraq, der også er fisker, mener, at det vil være på sin rette plads at
undersøge, hvilke tiltag, der kan sikre fuldt udnyttelse af hajfangsterne.
Lars
Poulsen, Siumut, som er formand for Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalg i
Inatsisartut mener, at man skal opnå bedre udnyttelse af hajen, og dermed undgå
ressourcespild. Derfor ønsker han, at der igangsættes undersøgelse af
mulighederne for fremstilling af hajprodukter i form af hundefoder og
menneskeføde.
Han fastslår derfor, at han vil bringe emnet på dagsorden i Fiskeri-,
Fangst- og Landbrugsudvalg i den kommende tid.
Forslag fra Kullorsuaq
Det primære erhverv i bygden
Kullorsuaq, er fiskeri. Men ifølge Timotheus Petersen, som er formand for fisker- og
fangerforeningen og medlem i bygdebestyrelsen, oplever de lokale fiskere,
at de høje forekomster af grønlandshajer i farvandet omkring bygden, generer
fiskeriet i meget høj grad.
- Der er så mange grønlandshajer
i vores farvande, at det ikke er muligt at have vores langliner liggende i mere
end et par timer. De æder fangsterne og bider linerne over.
- Det er meget svært at skaffe
nye fiskeudstyr i bygderne i Nordgrønland. Derfor volder hajerne store
problemer for os, siger han.
Og det er netop af den grund, at den lokale
fisker- og fangerforening så sig nødsaget til at komme med forslag om, at der
igangsættes regulering af hajbestanden, siger Timotheus Petersen.
300 kroner per hjerte
På baggrund af henvendelsen fra Kullorsuaq,
har kommunalbestyrelsen bragt emnet til politisk behandling.
Det fremgår i
dagsorden for kommunalbestyrelsen, som blev behandlet 13. februar, at der er ansøgt
om midler fra oprydning af mistede fiskeredskaber til brug for regulering af
bestanden af grønlandshaj.
Ifølge mødereferatet har man for 20 år siden
foretaget regulering af bestanden af grønlandshaj i de tidligere kommuner,
primært på grund af, at hajerne volder alvorlig gene for fiskerierhvervet.
Dengang
blev hajhovedet eller hjertet solgt til kommunen for 100 kroner.
For 2026 er der afsat 850.000 kroner til
renholdelse af havbunden og opsamling af spøgelsesgarn i Avannaata Kommunia.
Der blev foreslået, at der afsættes 100.000 kroner fra denne pulje, som skal
bruges til betaling af 1.000 hajhjerter for 100 kroner per styk. Men i stedet blev det besluttet, at regulering af bestanden for grønlandshaj skal finansieres
over skadedyrsbekæmpelseskontoen, der hører ind under Forvaltning for Teknik,
hvor der afsættes 300.000 kroner til betaling af 1.000 hajhjerter - altså for
300 kroner per styk.
Metoden virker
Ole Møller har
et stort kendskab til hajproblematikken igennem sit mangeårige virke som
erhvervsfisker i Uummannaq-området.
- I 1980’erne blev der solgt et
hajhjerte for 200 kroner per styk i Uummannaq og området. Det var tydeligt, at
metoden virkede fordi hajproblematikken i forhold til fiskeriet faldt
mærkbart dengang.
- Men interessen for hajfangsten
faldt desværre, da prisen blev sat ned til 50 kroner.
- Nu bliver langlinerne revet i
stykker af hajer i løbet af blot en time visse steder. Jeg håber derfor, at den
nuværende beslutning i kommunalbestyrelsen vil have en gavnlig effekt, siger
han.
Ole Møller siger også, at han vil bringe
emnet op på dagsorden i kommunalbestyrelsen på ny, idet han mener, at man også
bør udnytte hajfangsterne fuldt ud.
- Kødet fra én enkelt haj vejer
omkring 200 kilo. Den kan skæres i strimler og sættes til tørre på stativer og
bruges som hundefoder.
- Derfor vil det være på sin
rette plads at undersøgelse, hvordan vi kan benytte hajen fuldt ud fremover, i
stedet for at smide den ud i havet, siger han.
Han vil bringe emnet op til dagsorden i
kommunalbestyrelsen i den kommende tid.
Selvforsyningsstrategien
Lars Poulsen kommer oprindeligt fra Kuummiut og
har tidligere været fanger. Han har i den forbindelse brugt kødet fra
grønlandshajen som hundefoder. Men den er også en yndet delikatesse for de
lokale i Østgrønland, da den fremstilles som fermenteret, siger han.
I
slutningen af 2024 offentliggjorde Naalakkersuisut Grønlands
Selvforsyningsstrategi 2025-2030, der er den første af sin art i Grønland.
Den
daværende Naalakkersuisoq for Landbrug, Selvforsyning, Energi og Miljø Kalistat
Lund, Inuit Ataqatigiit, udtalte dengang, at man skal skabe rammerne for at
erhvervslivet kan udvikle selvforsyningsområdet, så det bliver attraktivt at
investere deri. Og netop med henvisning til selvforsyningsstrategien mener Lars
Poulsen, at man skal støtte op omkring initiativet fra Avannaata Kommunia.
- Grønlandshajen er guld værd. Den
er yderst velegnet til hundefoder, men den er også spiselig, når den
fremstilles som fermenteret. Vi lader kødet ligge i sneen vinteren over og serverer
den når den er klar, hvor vi blandt andet spiser det med æbler og vindruer.
- Jeg vil derfor bringe netop
dette emne på dagsorden i Fiskeri-, Fangst- og Landbrugsudvalget i den nærmeste
fremtid, siger han.
Ifølge Selvforsyningsstrategien må
producenterne udforske fremstilling af lokale ressourcer og på den måde skabe
en mere bæredygtig og selvforsynende fremtid.
Ingen systematiske undersøgelser
Ifølge Søren L. Post, som er afdelingschef
i Afdeling for Fisk og Skaldyr i Grønlands Naturinstitut, er der ikke
gennemført systematiske, kvantitative undersøgelser i Grønland, som
dokumenterer, hvor ofte grønlandshajen skaber problemer i fiskeriet.
- Vi modtager dog hyppigt
tilbagemeldinger fra fiskere, særligt i hellefiskefiskeriet med garn og
langline om, at grønlandshajen kan udgøre et praktisk problem.
- Hajerne kan spise fangst fra
krogene og vikle sig ind i garn og liner, hvilket kan beskadige redskaberne.
For den enkelte fisker kan det betyde tab af fangst, ekstra arbejde og
økonomiske omkostninger, siger afdelingschefen.
Søren L. Post oplyser, at Naturinstituttet
imidlertid ikke har data, der kan kvantificere omfanget eller fastslå, hvor
hyppigt dette forekommer.
Han understreger også, at Naturinstituttet
ikke har tilstrækkelige data til at vurdere bestandsstatus for grønlandshajen
specifikt i grønlandske farvande.
Han påpeger, at der har historisk været et
kommercielt målrettet fiskeri efter arten, men at det ikke foregår i dag.
Ifølge
oplysningerne fra Naturinstituttet vokser grønlandshajen dog meget langsomt og
bliver først kønsmoden i en høj alder, og den betragtes derfor generelt som en
sårbar art. På internationalt niveau er grønlandshajen opført som sårbar på
International Union for Conservation of Nature’s rødliste.
Den vurdering er
global og ikke en specifik bestandsvurdering for Grønland alene, fastslår Søren
L. Post.
