Ungdomshåndbolden blomstrer igen
Ved dette års mesterskab i håndbold for ynglinge er der allerede nu blevet vist masser af god håndbold i Ilulissat hallen.
Der er igen grøde i ungdomshåndbolden i landet. Det fastslår Grønlands Håndboldforbund efter de to første spilledage i GM for ynglinge (årgang 2000-2001-2002).
- Talenter blomstrer lige frem op, og der bliver serveret seværdigt og up to date håndbold på højt niveau, hedder det i en pressemeddelelse.
- Mange lige kampe i både damernes og herrernes mesterskab bliver vist, til stor glæde for de mange fremmødte tilskuere.
Søndagens kampe viste at der stadigvæk kan ske ændringer i den nuværende stilling, hvor N-48 hos og SAK hos damerne fører med et enkelt point. Dog er begge klubber sikret en finaleplads.
Hos damerne er NÛK tvunget til at vinde mandagens kamp mod Norsaq HC og hvor GSS skal tabe til SAK, hvis NÛK skal have en chance for at gå videre. Hvis dette sker, er det målforskellen for alle kampe der tæller, da GSS og NÛK så begge vil have 3 point. Hvis kampen mellem SAK og GSS ender uafgjort eller hvis GSS vinder, går GSS videre til finalen.
Hos herrerne er det det samme scenarie. GSS er tvunget til at vinde over Norsaq HC og samtidig skal S.68 tabe til hjemmebaneholdet N-48. Hvis dette også sker, så er det også målforskellen for samtlige kampe som bliver afgørende, da GSS og S.68 spillede uafgjort i deres indbyrdes kamp. Hvis S.68 og N.48 spiller uafgjort eller S.68 vinder, så går S.68 videre sammen med N-48.