Kommune i hård kritik af nyt lovforslag: Gode intentioner – men ingen penge

Et nyt lovforslag vil give flere rettigheder til personer med handicap, og det bakker Kommuneqarfik Sermersooq egentlig op om. Men kommunerne vil stå tilbage med store regninger for nye opgaver, uden der er fulgt penge med, lyder kritikken. Naalakkersuisoq Anna Wangenheim understreger, at Grønland har forpligtet sig til at leve op til FN's Handicapkonvention og alle må arbejde for at styrke området.

Hovedstadskommunen mener, at beregninger bag en ny lov om støtte til personer med handicap er urealistiske og i nogle tilfælde fraværende.
Offentliggjort

Naalakkersuisut vil forbedre vilkårene for personer med handicap, og et stort lovforslag er sendt i høring.

Forslaget møder dog hård kritik fra hovedstadskommunen. Kommuneqarfik Sermersooq bakker op om lovforslagets formål, men kommunen mener, at Naalakkersuisut svigter kommunerne ved at påføre dem en række nye opgaver uden tilstrækkelig finansiering.

Naalakkersuisut vil forbedre vilkårene for personer med handicap, og et stort lovforslag er sendt i høring.

Forslaget møder dog hård kritik fra hovedstadskommunen. Kommuneqarfik Sermersooq bakker op om lovforslagets formål, men kommunen mener, at Naalakkersuisut svigter kommunerne ved at påføre dem en række nye opgaver uden tilstrækkelig finansiering.

Naalakkersuisut har til lovforslaget lavet et skøn over de økonomiske konsekvenser, og embedsværket er kommet frem til, at der skal afsættes 7,8 mio. kr. årligt til kommunale merudgifter.

Naalakkersuisut understreger dog, at beregningerne af de økonomiske konsekvenser er skønsbaserede, og nogle estimerede udgifter er forbundet med stor usikkerhed.

Sermersooq: Beregninger er urealistiske

Kommuneqarfik Sermersooq giver ikke meget for Naalakkersuisuts beregninger. 

I en pressemeddelelse skriver kommunen, at beregningerne bag loven enten er urealistiske eller helt fraværende, og kommunerne vil ende med regninger, de ikke kan betale.

Kommunen nævner som eksempel, at lovændringerne vil stille større krav til medarbejderne, og kommunerne kæmper allerede i dag med mangel på kvalificeret arbejdskraft på handicapområdet:

– Medarbejderne findes ikke. Det gør bygningerne til at lave institutioner og botilbud heller ikke. Lovforslaget lukker øjnene for landets geografi og stiller store krav i hele landet. Det bliver meget dyrt for kommunerne at leve op til loven, og borgernes rettigheder risikerer at forblive på papiret, skriver Kommuneqarfik Sermersooq.

Wangenheim: Vi har forpligtet os til at efterleve FN's konvention

Naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim (D), oplyser i et skriftligt svar til Sermitsiaq, at der er kommet mange høringssvar til lovforslaget, og at det er en gennemgående bekymring, at der mangler økonomi og faglige ressourcer.

- Med det sagt har vi også som land forpligtet os til at efterleve FN's Handicapkonvention, og det er vigtigt, at vi alle arbejder på at styrke området, lyder det fra naalakkersuisoq Anna Wangenheim.

Vedrørende økonomien peger hun på, at det har været vanskeligt at beregne, hvad de nye tiltag vil koste, når der ikke foreligger data. Med hensyn til de faglige ressourcer siger hun, at det er vanskeligt at begrænse rettighederne for borgere med handicap, fordi der mangler de rette ressourcer.

Anbefaler udskydelse

Et lignende lovforslag var i høring for to år siden, og Kommuneqarfik Sermersooq udtrykker skuffelse over mangel på tilstrækkelig inddragelse i forberedelsen af loven forud for, at den igen er sendt i høring.

Kommuneqarfik Sermersooq anbefaler, at loven udskydes, finansieringen gennemregnes ordentligt, og at kommunerne inddrages i det videre arbejde.

Naalakkersuisoq Anna Wangenheim understreger, at Naalakkersuisut lytter til kommunerne med også til talsmandsorganisationen Tilioq og handicaporganisationen NIIK.

- Vi er i gang med at gennemgå høringssvarene og forventer at kunne fremsætte lovforslaget på EM 2026 (efterårssamingen, red.), oplyser Anna Wangenheim.

Flere konkrete tiltag

I materialet til lovforslaget forsikrer Naalakkersuisut, at det aktuelle forslag har en ny struktur i forhold til det som blev fremsat i 2024. 

Den nye struktur gør ifølge Naalakkersuisut, at forslaget er mere tilgængelig for blandt andre handicapsagsbehandlerne og andre brugere af lovgivningen.

Naalakkersuisut fremhæver følgende nye tiltag i lovforslaget:

  • Ændring fra ”nødvendig støtte” til ”rette støtte”

  • Tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte

  • Tilbud om individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte

  • Efterværn

  • Mulighed for at nærtstående kan varetage pasning af person med handicap

  • Mulighed for at få godkendt kommunale døgntilbud

  • Forebyggelse og håndtering af seksuelle overgreb.

Naalakkersuisut understreger, at formålet med Naalakkersuisuts handicappolitik er at fjerne samfundsskabte barrierer, som står i vejen for personer med handicap. 

Formålet med selve lovforslaget er blandet andet at give personer med handicap flere rettigheder samt sikre, at personer med handicap kan få fuldt udbytte af menneskerettighederne.

Abonnementer

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
Vælg

Sermitsiaq - E-avis

  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

AG - Atuagagdliutit E-avis

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pris pr. måned kr. 191
  • Pris pr. år kr. 1.677
Vælg

Sermitsiaq.AG+

  • Adgang til AG - Atuagagdliutit e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til Sermitsiaq e-avis som udkommer hver fredag
  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Adgang til Arnanut e-magasin
  • Adgang til Nutserisoq.gl
  • Ved interesse send en mail til abonnement@sermitsiaq.gl
Vælg

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS