Kommune i hård kritik af nyt lovforslag: Gode intentioner – men ingen penge

Naalakkersuisut vil forbedre vilkårene for personer med handicap, og et stort lovforslag er sendt i høring.

Forslaget møder dog hård kritik fra hovedstadskommunen. Kommuneqarfik Sermersooq bakker op om lovforslagets formål, men kommunen mener, at Naalakkersuisut svigter kommunerne ved at påføre dem en række nye opgaver uden tilstrækkelig finansiering.

Naalakkersuisut har til lovforslaget lavet et skøn over de økonomiske konsekvenser, og embedsværket er kommet frem til, at der skal afsættes 7,8 mio. kr. årligt til kommunale merudgifter.

Naalakkersuisut understreger dog, at beregningerne af de økonomiske konsekvenser er skønsbaserede, og nogle estimerede udgifter er forbundet med stor usikkerhed.

Sermersooq: Beregninger er urealistiske

Kommuneqarfik Sermersooq giver ikke meget for Naalakkersuisuts beregninger. 

I en pressemeddelelse skriver kommunen, at beregningerne bag loven enten er urealistiske eller helt fraværende, og kommunerne vil ende med regninger, de ikke kan betale.

Kommunen nævner som eksempel, at lovændringerne vil stille større krav til medarbejderne, og kommunerne kæmper allerede i dag med mangel på kvalificeret arbejdskraft på handicapområdet:

– Medarbejderne findes ikke. Det gør bygningerne til at lave institutioner og botilbud heller ikke. Lovforslaget lukker øjnene for landets geografi og stiller store krav i hele landet. Det bliver meget dyrt for kommunerne at leve op til loven, og borgernes rettigheder risikerer at forblive på papiret, skriver Kommuneqarfik Sermersooq.

Wangenheim: Vi har forpligtet os til at efterleve FN's konvention

Naalakkersuisoq for sundhed og personer med handicap, Anna Wangenheim (D), oplyser i et skriftligt svar til Sermitsiaq, at der er kommet mange høringssvar til lovforslaget, og at det er en gennemgående bekymring, at der mangler økonomi og faglige ressourcer.

- Med det sagt har vi også som land forpligtet os til at efterleve FN's Handicapkonvention, og det er vigtigt, at vi alle arbejder på at styrke området, lyder det fra naalakkersuisoq Anna Wangenheim.

Vedrørende økonomien peger hun på, at det har været vanskeligt at beregne, hvad de nye tiltag vil koste, når der ikke foreligger data. Med hensyn til de faglige ressourcer siger hun, at det er vanskeligt at begrænse rettighederne for borgere med handicap, fordi der mangler de rette ressourcer.

Anbefaler udskydelse

Et lignende lovforslag var i høring for to år siden, og Kommuneqarfik Sermersooq udtrykker skuffelse over mangel på tilstrækkelig inddragelse i forberedelsen af loven forud for, at den igen er sendt i høring.

Kommuneqarfik Sermersooq anbefaler, at loven udskydes, finansieringen gennemregnes ordentligt, og at kommunerne inddrages i det videre arbejde.

Naalakkersuisoq Anna Wangenheim understreger, at Naalakkersuisut lytter til kommunerne med også til talsmandsorganisationen Tilioq og handicaporganisationen NIIK.

- Vi er i gang med at gennemgå høringssvarene og forventer at kunne fremsætte lovforslaget på EM 2026 (efterårssamingen, red.), oplyser Anna Wangenheim.

Flere konkrete tiltag

I materialet til lovforslaget forsikrer Naalakkersuisut, at det aktuelle forslag har en ny struktur i forhold til det som blev fremsat i 2024. 

Den nye struktur gør ifølge Naalakkersuisut, at forslaget er mere tilgængelig for blandt andre handicapsagsbehandlerne og andre brugere af lovgivningen.

Naalakkersuisut fremhæver følgende nye tiltag i lovforslaget:

• Ændring fra ”nødvendig støtte” til ”rette støtte”

• Tilbud om gruppebaseret hjælp og støtte

• Tilbud om individuel tidsbegrænset socialpædagogisk hjælp og støtte

• Efterværn

• Mulighed for at nærtstående kan varetage pasning af person med handicap

• Mulighed for at få godkendt kommunale døgntilbud

• Forebyggelse og håndtering af seksuelle overgreb.

Naalakkersuisut understreger, at formålet med Naalakkersuisuts handicappolitik er at fjerne samfundsskabte barrierer, som står i vejen for personer med handicap. 

Formålet med selve lovforslaget er blandet andet at give personer med handicap flere rettigheder samt sikre, at personer med handicap kan få fuldt udbytte af menneskerettighederne.