håndbold
Se billeder: Ny sejr til GOG
Med to sejre og en uafgjort kamp er GOG kommet godt ud af den sidste uges hårde program
Først 26-26 mod SønderjyskE. Så 31-29 over HC Midtjylland og endelig lørdag eftermiddag 22-16 over Skive FH.
Med næsten fuldt udbytte har det været en god uge for Jakob Larsen og hans mandskab.
Læs: Glæde i GOG-lejren efter sejr
Kampen mod Skive FH havde sit helt eget forløb.
God start
I vanlig stil begyndte GOG som lyn og torden. 3-0 og efter 15 minutters spil 6-2. Det så lovende ud.
Slappe af
Publikum begyndte at slappe af. Hjemmeholdet kunne ikke komme i problemer. Om det også var det, som spillerne også tænkte, skal være usagt. Men ganske langsomt kom Skive FH tilbage i kampen. Fik udlignet til 6-6. Skive FH fortsatte og var ved pausen foran 7-9. GOG scorede kun et enkelt mål i det sidste kvarter af 1. halvleg. Og så vinder man ikke håndboldkampe.
2. halvleg
8-11. Det kunne blive svært. Og så pludselig, efter at træner Jakob Larsen havde prøvet alle mulige opstillinger, begyndte spillet at flyde for hjemmeholdet og de nødvendige mål blev scoret.
11-11 og kampen var helt lige. GOG fortsatte de gode takter. 16-12, 20-14. Og så sluttede det hele efter de to gange 30 minutter med en meget sikker sejr til GOG på 22-16.
Godt og skidt
Træner Jakob Larsen var glad for yderligere to point, som bringer GOG op på en aktuel femteplads.
- Vi spiller en superkamp i 45 minutter. De sidste 15 minutter af 1. halvleg er noget skidt. Der blev sjusket og afsluttet halvhjertet, og det forstår Skive FH at udnytte. Vi får i pausen talt om, at nu skal der ske noget. Og så får vi vendt kampen og løber fra dem, og får scoret det nødvendige antal mål, sagde Jakob Larsen til Sermitsiaq.AG efter kampen.
Debut
Træneren gav debut til U18 spilleren Jon Jørgensen i 2. halvleg. Med to meget flotte scoringer så det rigtig lovende ud. Hverken Akutaaneq Kreutzmann eller Minik Dahl Høegh kom på måltavlen under opgøret mod Skive FH.
KIF Kolding København
GOG spiller mandag den 28. december sidste kamp inden den lange pause på grund af europamesterskaberne. Holdet skal til Kolding, hvor KIF Kolding København tager imod fynboerne i Sydbank Arena.
Se billeder: GOG i nyt nederlag