Naalakkersuisoq kan ikke sige, hvornår vandkraft-udvidelse igen sendes i udbud

Vandkraftprojektet mellem Aasiaat og Qasigiannguit vil først begynde, når der er fundet en entreprenør til Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat, siger naalakkersuisoq med ansvar for området. Naalakkersuisut ønsker desuden mulighed for at låne op til 800 millioner kroner til at opgradere Nukissiorfiits anlæg i Nuuk, Aasiaat og Qasigiannguit, hvis der bliver behov for det.

Naalakkersuisoq for miljø, natur, energi og forskning, Jørgen Rosbach (D).
Offentliggjort

Naalakkersuisoq for miljø, natur, energi og forskning kan endnu ikke oplyse, hvornår opgaven med udvidelse af vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat (Buksefjorden) igen bliver udbudt. Det siger naalakkersuisoq til Sermitsiaq.

- Arbejdet er i gang lige nu. Jeg vil ikke nævne konkrete datoer. Vi er naturligvis opmærksomme på at undgå de samme problemer som dem, vi har lært af i forbindelse med det første udbud, siger Jørgen Rosbach (D).

Naalakkersuisoq for miljø, natur, energi og forskning kan endnu ikke oplyse, hvornår opgaven med udvidelse af vandkraftværket i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat (Buksefjorden) igen bliver udbudt. Det siger naalakkersuisoq til Sermitsiaq.

- Arbejdet er i gang lige nu. Jeg vil ikke nævne konkrete datoer. Vi er naturligvis opmærksomme på at undgå de samme problemer som dem, vi har lært af i forbindelse med det første udbud, siger Jørgen Rosbach (D).

Projektet har tidligere været i udbud, men det blev annulleret, oplyste bygherren, det selvstyreejede NunaGreen, den 24. marts i år. Annulleringen skyldtes, at der kun var én tilbudsgiver, som havde afgivet et tilbud på at gennemføre opgaven, og tilbuddet blev vurderet for dyrt.

Naalakkersuisoq uddyber ikke nærmere, hvad de har lært af det første udbud, eller hvad de nu er blevet klogere på. Han håber dog, at der vil være flere tilbudsgivere, når opgaven igen kommer i udbud.

Vandmangel

I projektet i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat skal der blandt andet bygges en 16 kilometer lang tunnel. Gennem tunnelen skal den sø, som kraftværket i dag bruger, fyldes op med vand, da kraftværkets vandforsyning løbende bliver mindre. 

- Vi bruger 80 gigawatt-timer mere om året, så vandet er ved at slippe op, og hvis vi skal tænke bæredygtigt, bør vi forhindre det, siger Jørgen Rosbach.

Det er tidligere blevet oplyst, at udvidelsen i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat vil koste omkring 3 milliarder kroner. Dermed bliver udvidelsen blandt de dyreste byggeprojekter i Grønland. Siden den vurdering er byggepriserne imidlertid steget. Naalakkersuisoq ønsker ikke at kommentere, hvad projektet nu vurderes at ville koste, med henvisning til det kommende udbud. Naalakkersuisoq er tilbageholdende med at nævne priser, før der er afgivet tilbud.

Projektet i Kangersuneq bliver det sidste

Inatsisartut besluttede i 2021, i forbindelse med beslutningen om at udvide Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat, at der også skal bygges et nyt vandkraftværk i Kangersuneq mellem Aasiaat og Qasigiannguit.

Projektet kan ifølge naalakkersuisoq først begynde, når arbejdet i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat er sat i gang. Derfor er det fortsat uvist, hvornår projektet skal begynde, og hvornår der skal indkaldes til tilbud.

- Situationen er lidt vanskelig. Det skal forstås sådan, at der efter kun én interesseret entreprenør til arbejdet i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat er blevet lagt alt for høje priser på bordet. Derfor kan det projekt (projektet i Kangersuneq, red.) foreløbig ikke sættes i gang, siger Jørgen Rosbach.

Det betyder, at projektet i Utoqqarmiut Kangerluarsunnguat først skal sættes i gang, og først derefter kan byggeriet mellem Aasiaat og Qasigiannguit begynde.

Rapporten om projektet, altså om konsekvenserne for miljøet, var allerede i høring sidste forår. Det forventes, at projektet vil tage knap fire år at opføre. Der skal etableres en 38 kilometer lang elledning, så vandkraften kan nå Qasigiannguit, og en 117 kilometer lang elledning mod Aasiaat. 

Der er desuden planer om at opsætte 420 master. Derudover skal der anlægges veje i området, bygges en tunnel og opføres bygninger i de to byer.

Ønsker mulighed for at låne op til 800 millioner kroner

Det fremgår af finanslovsforslaget for næste år, at Naalakkersuisut ønsker at få bemyndigelse til at låne op til 800 millioner kroner til de pågældende projekter. Naalakkersuisoq siger, at det ikke er direkte relateret til de pågældende vandkraftværker.

Hvis projekterne bliver gennemført, skal Nukissiorfiit i Nuuk, Aasiaat og Qasigiannguit også tilpasse infrastrukturen, og Jørgen Rosbach siger, at man ønsker at sikre muligheden, hvis det bliver nødvendigt at optage lån til dette.

- Når byggeriet går i gang, vil der være behov for at opgradere anlæggene i byerne, og pengene er tænkt til opgraderinger i disse byer, siger naalakkersuisoq.

Naalakkersuisoq forventer, at der i de pågældende byer eksempelvis vil blive behov for at udskifte kabler, elinstallationer eller tekniske anlæg. Hvis der optages lån, skal de tilbagebetales over 30 år. Naalakkersuisoq understreger, at det først vil blive afklaret, om der skal optages lån, når der er fundet en entreprenør.

Abonnement

For at læse videre skal du være abonnent! Log ind

Sermitsiaq.gl - web artikler

  • Adgang til alle artikler på Sermitsiaq.gl
  • Pr. måned kr. 59.00
  • Pr. år kr. 650.00
KØB ABONNEMENT

Kære Læser, Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland. For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset. Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold. Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.

Powered by Labrador CMS