Grønlands gigantiske lufthavnsbyggerier nærmer sig afslutningen
Nu åbner den ny lufthavn i Ilulissat snart.
Lufthavnsbyggerierne blev indledt 16. oktober 2019 med den første udsprængning i Nuuk.Foto: Greenland Airports
Jesper HansenJesperHansenfreelance journalist
Offentliggjort
Om mindre end to måneder åbner den nye internationale lufthavn i Ilulissat – efter planen den 29. oktober. Det markerer afslutningen på de gigantiske lufthavnsbyggerier i Grønland, som blev igangsat for syv år siden, da den første sprængning til den nye lufthavn i Nuuk blev foretaget 18. oktober 2019.
Det bliver en stor begivenhed for Isfjordbyen, der dermed bliver i stand til at modtage turister direkte fra hele verden – uden turen omkring Nuuk eller Kangerlussuaq.
Annonce
Annonce
Annonce
Om mindre end to måneder åbner den nye internationale lufthavn i Ilulissat – efter planen den 29. oktober. Det markerer afslutningen på de gigantiske lufthavnsbyggerier i Grønland, som blev igangsat for syv år siden, da den første sprængning til den nye lufthavn i Nuuk blev foretaget 18. oktober 2019.
Det bliver en stor begivenhed for Isfjordbyen, der dermed bliver i stand til at modtage turister direkte fra hele verden – uden turen omkring Nuuk eller Kangerlussuaq.
Bureaukratisk øvelse
Der er imidlertid mange ting, der skal være på plads inden åbningen. Blandt andet tilladelserne, og det kræver en lille en lille bureaukratisk øvelse, fortæller Trafikstyrelsen i en pressemeddelelse.
Den nuværende lufthavn hører under Greenland Airports Regional, mens den nye lufthavn hører under Greenland Airports International, så hele lufthavnen skal flyttes til de flyvepladsreglementer, der gælder for lufthavne drevet af Greenland Airports International.
Annonce
Det kan man ikke bare lige gøre – uden at sende flytningen i høring blandt de berørte parter. Trafikstyrelsen har derfor sendt forslaget til alle de flyselskaber, der opererer i Grønland, blandt andet Air Greenland, AirSeven og SAS. Forslaget er også sendt til Grønlands Politi, Naviair, Arktisk Kommando, Naalakkersuisut og de grønlandske kommuner.
De har nu frem til 24. september til at komme med indsigelser.
Ændringen vedrører især kortbilaget til tilladelsen, der beskriver ikke alene selve lufthavnsområdet, men også visse tilknyttede områder, som er nødvendige for lufthavnens fremtidige drift. Det drejer sig blandt andet om den gamle lufthavnsterminal, der skal anvendes til cargohåndtering, området vest for det nuværende terminalområde, hvor der skal placeres NDB-antenne med tilhørende hytte, samt området ved Tusass-telesiten ovenfor Isfjordcenteret, hvor der skal etableres fremskudte VHF- og ATIS-antenner med tilhørende hytte.
Jens Lauridsen har været direktør for Greenland Airports i hele byggeperioden, men bliver 1. november afløst på posten af KNI-direktøren Jeppe Jensen.Foto: Oscar Scott Carl
Uden økonomisk betydning
Det er Trafikstyrelsens vurdering, at forslaget ikke vil have økonomisk betydning for hverken erhvervsliv eller borgere, da ændringerne konkret vedrører lufthavnsområdet.
Hvis der ikke er indsigelser mod ændringerne, er Trafikstyrelsen indstillet på, at det nye lufthavnsreglement træder i kraft den 29. oktober – altså samme dag, som den nye lufthavn åbner.
Dagen markerer også afslutningen på Grønlands største lufthavnsbyggerier nogensinde.
- Med åbningen af Ilulissat afslutter vi et historisk anlægsprogram med tre nye lufthavne i Grønland. Det har været en krævende og værdifuld rejse, som vi nu ser frem til at afslutte. Den nye internationale lufthavn bliver et centralt element i udviklingen af infrastrukturen og vil styrke tilgængeligheden til både byen og regionen, siger administrerende direktør i Greenland Airports Jens Lauridsen.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.