Derfor kan en billig pakke til Grønland blive dyr

En bog til 150 kroner i en dansk boghandel kan ende med at koste betydeligt mere, når den skal sendes direkte til kunden i Grønland. Det er ikke nødvendigvis bogens vægt eller transportafstanden, der forklarer prisforskellen, for der kan også komme udgifter til dokumentation og toldbehandling.

Selv om Grønland og Danmark er en del af samme rigsfællesskab, ligger Grønland uden for EU's toldområde. Derfor skal varer, der sendes fra Danmark til Grønland, behandles som eksport fra EU.

- Ja, det er grundlæggende prisen for at stå uden for EU's toldområde, forklarer Carsten Willemoes Jørgensen, der ph.d. og lektor i toldjura ved Aarhus Universitet, og uddyber:

- For når varer skal krydse grænsen mellem EU og et land udenfor, følger der en række krav til dokumentation og administration med, som kan gøre forsendelserne både besværlige og dyre,

Papirarbejdet koster

Når en virksomhed sender en vare til Grønland, skal der blandt andet oplyses, hvad pakken indeholder, og hvad varen er værd. Det kræver arbejde, og udgiften bliver ofte lagt oven i den pris, kunden betaler.

- Det tager ikke nødvendigvis kortere tid at udfylde toldpapirerne, fordi varen er billig. Arbejdet kan være stort set det samme, uanset om pakken indeholder en bog til 150 kroner eller en dyr elektronisk genstand. Derfor bliver de administrative omkostninger forholdsvis store, når varens værdi er beskeden, forklarer Carsten Willemoes Jørgensen og understreger samtidig, at der er forskel på egentlig told og de gebyrer, virksomheder og transportører opkræver for at håndtere en forsendelse. Han fortsætter:

- Selv om der ikke skal betales told af en vare, kan der stadig være udgifter til den administrative behandling af forsendelsen. Det er ofte disse omkostninger, der gør det forholdsvis dyrt at sende relativt billige varer fra Danmark til Grønland.

Et arvestykke, der aldrig blev repareret

Hvor komplicerede reglerne kan være, oplevede en borger i Grønland, der ønsker at være anonym, da han ville sende et mere end 100 år gammelt ur til en urmager i Danmark.

Uret var gået i arv gennem familien og havde stor affektionsværdi. Det skulle hverken sælges eller overdrages til andre, men blot repareres og derefter sendes tilbage til ejeren.

Alligevel gik forsendelsen i stå, fordi der blev efterspurgt en faktura, oplysninger om urets værdi og et registreringsnummer. Det var ikke ligetil at fremskaffe en faktura på et arvestykke, der havde været i familiens eje gennem generationer, og det var heller ikke enkelt at fastslå, hvad uret egentlig var værd.

Til sidst måtte ejeren opgive, og uret blev sendt tilbage til Grønland uden at være blevet repareret.

Carsten Willemoes Jørgensen har ikke undersøgt den konkrete sag og kan derfor ikke afgøre, hvad der gik galt. Men han peger på, at der findes særlige toldprocedurer for varer, der midlertidigt indføres til EU med henblik på reparation.

- Når en vare sendes til Danmark for at blive repareret og derefter skal tilbage til ejeren uden for EU, er det ikke nødvendigvis en almindelig import. Der findes særlige procedurer til netop den situation, men det er afgørende, at forsendelsen bliver registreret korrekt fra begyndelsen.

En mulig forklaring er derfor, at uret blev behandlet efter en forkert toldprocedure.

Hvem har ansvaret?

Ifølge Carsten Willemoes Jørgensen skal toldmyndighederne kunne identificere den person eller virksomhed, der står som importør i Danmark, og som har ansvaret for forsendelsen.

- Derfor vil myndighederne efterspørge et importørregistreringsnummer. Det kan give problemer for mindre virksomheder, som ikke nødvendigvis er registreret som importør eller har erfaring med de særlige toldprocedurer, der gælder for varer fra lande uden for EU.

Samtidig skal varen registreres korrekt i toldsystemet, der opererer med tusindvis af forskellige varekoder.

- Der findes omkring 15.000 varekoder, og derfor kan jeg heller ikke afvise, at der er sket en fejl, når varekoden fastsættes af den transportør, der skal håndtere forsendelsen. Forkerte oplysninger i toldangivelsen kan få betydning for, hvordan varen bliver behandlet. I værste fald kan det medføre, at varen ikke kan indføres i EU.

Hans anbefaling er derfor at benytte en professionel speditør, når værdifulde genstande skal sendes til reparation i Danmark.

- Det koster selvfølgelig noget, men det kan være pengene værd at få hjælp til toldpapirerne, så man mindsker risikoen for, at forsendelsen går i stå på grund af en fejl.

Uret fra Japan tog en dyr omvej

Den samme borger oplevede endnu et problem, da han købte et ur fra Japan. Den japanske forhandler kunne ikke sende direkte til Grønland, og derfor blev uret leveret til et familiemedlem i Danmark, som efterfølgende skulle videresende det.

Ved ankomsten til Danmark blev der imidlertid opkrævet told. Selv om ejeren senere fik dokumenteret, at uret var kommet frem til Grønland, blev den betalte told ikke tilbagebetalt.

Heller ikke i dette tilfælde kan Carsten Willemoes Jørgensen vurdere, hvad der konkret er sket, uden at kende toldangivelserne. Men han forklarer, at der er forskel på, om en vare importeres til Danmark som almindelig import, eller om den fra begyndelsen er omfattet af en procedure, hvor den skal sendes videre ud af EU.

- Hvis en vare fra Japan bliver importeret til Danmark og overgår til almindelig fri omsætning i EU, vil der blive opkrævet told. At den efterfølgende sendes videre til Grønland, betyder ikke automatisk, at tolden bliver tilbagebetalt.

Der findes særlige toldprocedurer, der giver mulighed for ikke at skulle betale told, mens varen er i EU, men det afgørende er, hvordan varen er blevet behandlet ved indførslen.

- Hvis varen hele tiden er bestemt til Grønland, bør man undersøge mulighederne for at lade den passere gennem EU uden at blive behandlet som en almindelig import til Danmark.

Hans vigtigste råd er at undersøge toldproceduren, inden en vare bliver sendt. Det gælder især, når genstande skal til reparation i Danmark, eller når varer fra lande uden for EU skal videre til Grønland.