Rekordhøje temperaturer efterlader Nuuks skibakke tom
Efter den varmeste januar nogensinde hænger skiliften i Nuuk stille. Klimarekorder mærkes ikke kun i statistikker – men i hverdagen, fællesskabet og drømmene om en vinter, der er ved at forsvinde.
Efter den varmeste januar nogensinde hænger skiliften tom, og pisterne i Nuuk venter forgæves på sneen.Foto: Oscar Scott Carl
Sneen
burde knirke under skiene, og fjeldet over Nuuk burde være fyldt med liv. I
stedet bader skibakken i sol og plusgrader.
Grønland oplever en vinter, der
ligner ingen anden, og rekordhøje temperaturer har gjort det umuligt at åbne
Sisorarfiit-Skiliften.
Sneen
burde knirke under skiene, og fjeldet over Nuuk burde være fyldt med liv. I
stedet bader skibakken i sol og plusgrader.
Annonce
Grønland oplever en vinter, der
ligner ingen anden, og rekordhøje temperaturer har gjort det umuligt at åbne
Sisorarfiit-Skiliften.
Mens klimatologer taler om historiske varmerekorder,
mærker skiløbere, klubber og familier konsekvenserne helt tæt på – i en by,
hvor vinteren plejer at samle folk.
Skibakken i Nuuk bader i sol, selvom februar er her. Sneen udebliver, og pisten står stadig tom.Foto: Oscar Scott Carl
Rekordvarmt
vintervejr
Mens
vinteren burde have lagt Grønland i dybfrost, viser termometrene noget helt
andet. Hos Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) følger klimatolog Caroline
Drost Jensen udviklingen tæt, og i de otte år hun har arbejdet med klimadata
fra Grønland, har hun aldrig set noget lignende.
- Jeg har aldrig oplevet så mange varmerekorder på én gang. Det er meget
bemærkelsesværdigt, siger hun.
De rekorder, hun henviser til, gælder middeltemperaturerne på Grønlands
vestkyst, hvor januar har budt på de højeste temperaturer, der nogensinde er
målt for årstiden. Den dataserie, Caroline refererer til, går tilbage til 1884
– én af DMI’s længste. Og et af de steder, der lige nu oplever rekordvarm
vinter, er Nuuk.
- I Nuuk ligger middeltemperaturen for januar lige nu på -0,2 grader celsius – faktisk
højere end middeltemperaturen for Danmark i Januar, som er -0,6 grader celsius.
Normalt ville middeltemperaturen for januar i Nuuk ligge på -7,7 grader celsius.
Med andre ord: Nuuk oplever lige nu den varmeste januar nogensinde. Grønland
sveder, forklarer Caroline Drost Jensen.
Skibakken
står tom
Ved
Sisorarfiit-Skiliften er der mennesketomt. Solen bager over fjeldet,
fjeldsiderne ligger nøgne, og skiliften hænger stille i luften. Driftsleder
Qulu Heilmann står på skråningen iført solbriller og peger ud over terrænet,
hvor pisten normalt snor sig ned ad fjeldet.
- Vi har aldrig oplevet noget lignende – i hvert fald ikke i den her grad,
siger han og slår ud med armene for at vise, hvor bred pisten plejer at være.
Qulu Heilmann viser, hvor bred skibakken normalt er, og ryster på hovedet over den tomme pist.Foto: Oscar Scott Carl
Sidste sæson åbnede skiliften den 30. december, og normalt begynder Qulu og
hans medarbejdere at køre sne op allerede i november. I år er sneen imidlertid
helt udeblevet.
- Mulighederne for at åbne nu er nul. Vi får mange spørgsmål og henvendelser
om, hvornår vi åbner, men vi kan ikke svare andet end, at vi følger vejret tæt,
uddyber Qulu.
Skiaktiviteterne er en central del af vinterlivet i Nuuk, og den lukkede
skilift mærkes derfor bredt i byen.
- Det påvirker både klubberne og borgerne. Der er opbygget et stort fællesskab
omkring skiliften, og mange er vokset op med barndomsminder herude. Noget af
det mest ærgerlige er konkurrenceløberne, som ikke har mulighed for at træne,
fortæller Qulu og sukker.
Træningen
sat på pause
En
af dem, der tydeligt mærker konsekvenserne af den manglende sne, er alpinist og
slalomløber Jesper Labansen. For ham er skisporten ikke blot en
fritidsinteresse, men en afgørende del af hverdagen i vinterhalvåret.
- Det fylder meget i mit liv at være aktiv alpinist, og det gør mig trist ikke
at kunne træne slalom og storslalom nu, hvor jeg, og andre skiløbere i byen, normalt
allerede ville være godt i gang med at bygge formen op frem mod GM og DM,
fortæller han.
Ifølge Jesper er årets sene sæsonstart langt fra en enlig hændelse.
Jesper Labansen står endnu uden sne under skiene. Sæsonen er ikke startet, og drømmen om vinterens pister må vente.Foto: Oscar Scott Carl
- Jeg kan ikke mindes, at vi nogensinde har haft en senere alpinsæson end i år,
men desværre er det ikke kun i år. Det er en klar tendens, siger han.
Netop derfor efterlyser han bedre rammer for skiliften fremover.
- Jeg håber, at skiliften får bedre forudsætninger for selv at producere sne.
Samtidig ville det være en stor hjælp, hvis der kunne arbejdes med terrænet ved
liften, så færre dybe kløfter skal fyldes op med sne, før sæsonen kan starte.
Hvis alpinsporten skal have en sikker fremtid, kræver det desværre markant
bedre rammer, end dem vi har i dag, siger Jesper Labansen.
Snekanoner er vores største ønske
Qulu Heilmann
Drømmen deles af driftslederen for Sisorarfiit-skiliften, Qulu Heilmann. Sammen
med andre ildsjæle har han etableret en arbejdsgruppe, der skal finde vejen til
kunstig sne i Nuuk.
- Snekanoner er vores største ønske. Ofte har vi frostgrader, men ingen sne.
Allerede fra minus to grader ville vi kunne producere sne og holde bakken åben,
forklarer han.
For at hente inspiration har Qulu Heilmann sammen med en kollega været på inspirationstur
til Norge, hvor de har set på snekanoner. Både han og Jesper er ikke i tvivl: Snekanoner
er nøglen til skiliftens fremtid. Udfordringen er prisen. Snekanoner kræver
store investeringer – og dermed investorer, der tør satse på vinteren i et
varmere Grønland.
Snekanoner kan blive afgørende for fremtidens skisport i Nuuk, hvor naturlig sne bliver mere og mere usikker.Foto: Oscar Scott Carl
Derfor
er Nuuk så varm
Nuuk
oplever rekordvarme, og årsagen er en kombination af flere faktorer, ifølge DMI. Lige nu
sender en såkaldt temperaturvippe plusgrader til Grønland, og frostvejr til
Danmark. Desuden kan lokale vejrfænomener som fønvinde – varme luftstrømme, der
blæser ned ad fjeldene – kortvarigt løfte temperaturen. Tidligere i januar
nåede Nuuk helt op på 11,3 grader celsius. Og så er der naturligvis
klimaforandringer.
- Klimaforandringer forskubber niveauet opad, og for Arktis går det op til fire
gange hurtigere end i resten af verden. Når vejrfænomener og klimaforandringer
falder sammen, som vi ser nu, må man forvente, at det vil ske igen i fremtiden,
uddyber klimatolog Caroline Drost Jensen.
Udsigterne til sne er desværre ikke mere lovende. Meteorolog hos
DMI, Lene Dolmer, følger vejret fra kontoret i Nuuk:
– Måske kan vi få nogle lette snebyger nord for Nuuk, men
umiddelbart ser det ikke ud til, at der kommer nok sne til, at skiliften foreløbigt kan åbne, siger hun lavmælt.
Desuden understreger klimatolog Caroline Drost Jensen , at det ikke kun er Nuuk, der rammes af det varme vintervejr.
- Vi ser mange flere høje temperaturrekorder, end lave. Langs hele vestkysten af
Grønland er varmen udpræget, afvigelserne fra normalen er enorme – i flere
tilfælde helt rekordstore. Det er vildt, og tegner et billede af, hvordan
vintervejret i Grønland udvikler sig, fortæller hun afsluttende.
Den
tomme skibakke i Nuuk er således mere end et midlertidigt vinterproblem. Den er et
synligt tegn på, hvordan klimaforandringerne allerede har rykket ind i
hverdagen i Grønland. Spørgsmålet er ikke længere, om vinteren forandrer sig –
men hvordan samfundet vil tilpasse sig en fremtid, hvor sneen ikke længere kan
tages for givet. For mens Grønland sveder, hænger drømmen om skiløb i Nuuk i en
skrøbelig balance mellem frostgrader, investeringer og et klima i hastig
forandring.
Kære Læser,
Velkommen til Sermitsiaq.gl – din kilde til nyheder og kritisk journalistik fra Grønland.
For at kunne fortsætte vores vigtige arbejde med at fremme den frie presse og levere dybdegående, kritisk journalistik, har vi indført betaling for udvalgte artikler. Dette tiltag hjælper os med at sikre kvaliteten af vores indhold og støtte vores dygtige journalister i deres arbejde med at bringe de vigtigste historier frem i lyset.
Du kan få adgang til betalingsartiklerne fra kun kr. 59,- pr. måned. Det er nemt og enkelt at købe adgang – klik nedenfor for at komme i gang og få fuld adgang til vores eksklusive indhold.
Tak for din forståelse og støtte. Dit bidrag hjælper os med at fortsætte vores mission om at levere uafhængig og kritisk journalistik til Grønland.