Martins jagt efter UFO’er i Sydgrønland bragte ham tættere på sine rødder

Da Martin Kleists kusine som 26-årig blev slået ihjel i en ulykke i august 2023, sendte det et chok gennem ham og hans familie.

 Men på en eller anden måde vækkede det også noget inde i ham.

- Jeg gjorde mig en masse overvejelser om, hvad jeg egentlig havde brugt mit liv på.

Martin Kleist var dengang 29 år gammel, boede på Holmen i København, var uddannet jurist og havde arbejdet alle de flotte steder. Da kusinen døde var det som om, nogen havde væltet og smadret et glas med vin. Det satte et mærke.

- Hun havde sat et stort aftryk. Der var simpelthen så mange mennesker i kirken, og det gjorde virkelig et stort indtryk på mig, husker han.

- Jeg vidste ikke, hvad noget i tilværelsen skulle blive til – det ved jeg stadig ikke, men det plantede sådan en eksistentiel angst i mig.

Kusinens ulykke faldt sammen med, at Martin Kleist var blevet kontaktet af en nu tidligere grønlandsk helikopterpilot, der mente at have set noget meget mærkeligt på himlen, da han skulle lande i Narsarsuaq.

- Han havde set et ovalt, lysende objekt hænge nær et skydække. Det var jo selvfølgelig en helt vild historie i sig selv, men hvad han også fortalte mig var, at de i Narsausuaq jævnligt så de her mærkelige lysende fænomener, siger Martin Kleist.

Netop UFO-fænomenet er noget, der stort set altid har optaget Martin Kleist – og som han også i sin podcast UFOrklarligt ofte endevender.

- Og jeg fandt hurtigt ud af, at der var faktisk en ret rig historie til ukendte fænomener i luftrummet i Grønland.

Han tog senere til Narsarsuaq for at forsøge at finde ud af, hvad det var som flere borgere i byen oplevede, og for fange de underlige lys på kamera.

Det blev til flere ture til Sydgrønland – og begyndelsen på en personlig rejse for Martin Kleist og hans familie.

Afstanden til Grønland var blevet stor

Da Sermitsiaqs journalist taler med Martin Kleist sidder han ved siden af sin mor, Bente Kleist, i hendes stue i Slagelse.

Det var hende, som han ofte Facetimede, mens han var i Grønland for at jagte UFO’er.

- Han var bare glad. Han hvilede i sig selv. For mig – udefra at se – var det ligesom om, han var kommet hjem, fortæller hun og ser på sin søn.

Bente Kleists mor er født og opvokset i Sisimiut. Da hendes mor var 17 år, blev hun gravid med tvillinger – Bente Kleist og hendes søster – og flyttede derefter til Danmark, hvor hun boede til hun døde for fire år siden.

Udover turene til Sisimiut på familiebesøg under sin opvækst, var det ikke meget, Grønland fyldte i Bente Kleists bevidsthed efterfølgende. Hun husker dog turene til Grønland som fantastiske.

- Vi var hos min mormor og var meget ude at sejle og slog telt op ude i fjeldet. Det tænker jeg tilbage på som noget rigtig rart, fortæller hun.

Bente Kleist og hendes mor havde et turbulent forhold, og der var ikke altid kontakt mellem dem. Som hun blev ældre blev afstanden til Grønland større. 

I dag er det 40 år siden, at Bente Kleist sidst satte sine ben på grønlandsk jord.

Da Bente Kleist senere selv fik børn – en datter og en søn – gjorde hun heller ikke det store ud af, at lade familiens grønlandske ophav fylde.

- Nej, overhovedet ikke. Den eneste tilknytning, de fik til Grønland, det var, når vi besøgte min mor, fortæller Bente Kleist.

Alligevel var det som at vende hjem, når hele familien var til Grønland i Tivoli i København eller så julehilsen til Grønland i fjernsynet, husker Martin Kleist.

- Jeg har altid været nysgerrig på mit grønlandske ophav, og jeg husker en familiær tilknytning, siger han.

Når han som barn var på besøg hos sin mormor, talte hun tit grønlandsk i telefonen og serverede suaasat.

- Jeg synes, det lød spændende, når min mormor talte i telefon. Sproget lød spændende og sejt – men jeg kan også huske, at jeg tænkte, hvad er det for noget?

Hvad det var for noget, fik han for første gang en smagsprøve på, da han i 2019 var to-tre uger i Ilulissat som guide.

- Alle ligner dig, var noget af det første, han fortalte sin mor, da han ringede hjem.

Anden gang han tog til Grønland, var efter kusinens død og beskeden fra helikopterpiloten om de uforklarlige lys på nattehimlen.

Lysene var satelitter

Martin Kleist tog til Sydgrønland ad flere omgange i forbindelsen med UFO-projektet. På en indflyvning til Narsarsuaq fik han lov til at komme op i cockpittet.

Alt var gyldent i eftermiddagssolen og de fløj lavt ned mellem fjeldene.

- Det var uden tvivl det smukkeste, jeg nogensinde har oplevet. Det var næsten guddommeligt på en eller anden måde, fortæller Martin Kleist.

Han blev fuldstændig overrumplet af sine egne følelser.

- Jeg ved ikke, hvad det var. Men da jeg kom ud af flyet, var jeg jo så følelsesmæssigt overvældet af det, at jeg selvfølgelig var meget berørt, fortæller han.

- Det rørte ved noget, som jeg nok ikke selv er helt klar over, hvad egentlig er.

I Narsarsuaq lykkedes det på et tidspunkt at observere og filme nogle af de underlige lys på himlen. Det viste sig dog at være satellitter.

Fascinationen for de ting, som folk i Narsarsuaq og andre steder i Grønland har set, er dog ikke blevet slukket.

- UFO-fænomenet er ligesom altid lidt på kanten af virkeligheden, på den ene eller på den anden måde. Jeg har hørt om så mange beretninger, specielt fra Sydgrønland, som ikke kan forklares bare med at være satellitter, siger Martin Kleist.

- Det vi observerede, var satellitter, men jeg tror helt sikkert, at der er mere til historien end bare det.

En uventet indre rejse

Indflyvningen til Narsarsuaq var ikke den eneste gang, Martin Kleist oplevede at blive følelsesmæssigt påvirket af at være afsted. Han beskriver, at han oplevede et intenst savn til sin familie.

- Det er jo ikke sådan, at jeg i det daglige går og savner min familie. Men det gjorde jeg virkelig deroppe. Det var som om, at det fyldte mere for mig, end det med UFO’erne, siger han.

Derfor blev det vigtigt for Martin Kleist, at hans familie skulle med ham til Grønland.

Og til sommer sker det – familien Kleist rejser til Sisimiut og Ilulissat. Inklusive mor og søn er de i alt fem, der skal afsted. Blandt andet også Bente Kleists tvillingesøster, Martin Kleists moster.

- På grund af min lidt komplicerede relation til min mor, har jeg aldrig tænkt på at tage derop. Overhovedet ikke – men nu skal vi afsted, siger Bente Kleist.

- Ja, det krævede lige lidt overtagelse – men det bliver godt, lyder det fra hendes søn.

Bente Kleist er enig.

- Jeg glæder mig til at holde Martin i hånden, når vi lander deroppe, siger hun.

Sidste gang Martin Kleist var i Narsarsuaq i forbindelse med UFO-jagten var i december 2024. Selvom det ikke lykkedes at filme en UFO, er han dog langt fra færdig med historien, siger han.

- For den fortjener virkelig at blive fortalt.

Men hvad der startede som en intens søgen efter at filme og forklare de mærkværdige lysfænomener i Grønland,  er for Martin Kleist endt med at udvikle sig til en indre personlig rejse.

- Lige så klichéagtigt, som det end kan lyde, siger han.

Siden kusinens død og den krise, som det udløste inde i ham, er der noget, der langsomt er begynder at samle sig.

- Der er i hvert fald nogle ting inde i mig selv, jeg er kommet tættere på i kraft af rejserne i Grønland, siger han og tilføjer:

- Og det kunne jeg godt tænke mig at give til min mor og min moster – for deres forhold til Grønland er nok lidt mere kompliceret end mit eget er, siger han.

Han ser over på sin mor.

- Og vi har som familie alle mulige gode grunde til at leve livet, mens livet er.