I en tid med stigende og hårdere konkurrence fastholder Pisiffik sit
fokus på at skabe værdi i Grønland – for såvel kunder, medarbejdere og
samfundet som helhed.
Det er meldingen fra Per Steen Larsen, administrerende direktør for
virksomheden i forbindelse med offentliggørelse af 2025-regnskabet.
I en tid med stigende og hårdere konkurrence fastholder Pisiffik sit
fokus på at skabe værdi i Grønland – for såvel kunder, medarbejdere og
samfundet som helhed.
Det er meldingen fra Per Steen Larsen, administrerende direktør for
virksomheden i forbindelse med offentliggørelse af 2025-regnskabet.
Pisiffik er Grønlands største detail- og foodserviceaktør med 54
butikker langs vestkysten. Omsætningen i 2025 var rekord og lå på på knapt 1,6
milliarder kroner mod knapt 1,5 milliarder kroner året før.
2025-resultatet lander på et overskud på næsten 34,7 millioner kroner
efter skat mod 18,7 millioner kroner i 2024.
Store investeringer
De seneste fem år har Pisiffik og dets ejere investeret 283 millioner
kroner i udvikling af virksomheden. Samtidig har virksomheden over de fem år bidraget
med 1,3 milliarder kroner i skatter og afgifter til det grønlandske samfund.
Pisiffik arbejder langsigtet med at udvikle en robust forretning, der
både skaber værdi og bidrager aktivt til samfundet gennem investeringer,
arbejdspladser og skattebetalinger.
- Vi er stolte af det samlede bidrag, vi leverer
til det grønlandske samfund. Det sker både gennem investeringer, arbejdspladser
og betydelige skatter og afgifter. Samtidig har vi en række nye investeringer
på vej, som skal være med til at skabe yderligere udvikling, siger Per Steen
Larsen.
Ambition: Alt brød og kager skal være produceret i Grønland
Han nævner et konkret eksempel på investeringer. Det er etableringen
af et nyt centralbageri i Nuuk, hvor brød og bagværk i dag produceres lokalt
til butikker langs kysten. Det giver både højere kvalitet og er et vigtigt
skridt mod øget selvforsyning, hvor afhængigheden af import reduceres, og
forsyningen bliver mere stabil.
Ambitionen er klar: I 2026 skal alt brød og kager i Pisiffiks bagerier
være produceret i Grønland.
Samtidig oplever KK Engros, der er ejet og drevet af Pisiffik, en markant
udvikling med flere kunder og øget omsætning, og i Qaqortoq er væksten meget
positiv. Væksten er blandt andet drevet af turisme og udviklingen omkring den
nye lufthavn.
- Vi prioriterer lokale investeringer, fordi det
styrker både forretningen og de samfund, vi er en del af. Det udvikler lokale
kompetencer, styrker vores position og gør os bedre til at udnytte nye
muligheder, blandt andet i takt med stigende turisme. Samtidig skaber det en
stolthed i organisationen, at vi i højere grad kan selv, siger Per Steen Larsen.
Beskæftiger omkring 800
Pisiffik beskæftiger i dag omkring 800 medarbejdere på tværs af landet
og arbejder målrettet med trivsel, uddannelse og udvikling.
Et centralt initiativ er mentorprogrammet, som giver unge en tryg
indgang til arbejdsmarkedet.
Samtidig har topledelsen gennemført et målrettet forløb med fokus på
at sætte mennesker først.
Det er ifølge direktøren en retning, der nu skal forankres og mærkes i
hele organisationen som en del af arbejdet med at styrke både kultur og ledelse
i virksomheden.
Udvikler butikker
Pisiffik har de senere år gennemført en omfattende udvikling af både
butikker og koncepter. Flere butikker i Nuuk er moderniseret, og i Sisimiut har
et nyt butikshus samlet aktiviteter og skabt nye arbejdspladser.
Samtidig har virksomheden styrket den digitale udvikling med
løsninger, der skaber reel værdi i hverdagen. Pisiffik har nu omkring 26.000 medlemmer,
som optjener point på tværs af koncepter og bruger dem direkte i deres daglige
indkøb.
Arbejdet med data og digitale værktøjer har desuden skabt konkrete
resultater i driften. Madspildet er reduceret fra 1,31 procent til 0,92 procent
af omsætningen på blot ét år. Målet er at nå 0,60 procent.
Samtidig bliver der udviklet nye webshop-løsninger til både KK og
Pisiffik, som på sigt skal gøre det endnu nemmere at handle i hele landet.