Landstræner efter GM: Unge talenter imponerer

Landstræner Morten Rutkjær er positiv efter årets GM for herrer, hvor især det høje niveau og de unge talenter har gjort indtryk. Flere spillere har meldt sig ind i landstrænerens overvejelser til landsholdet, mens han håber på flere deltagende hold i turneringen fremover.

Landstræner Morten Rutkjær er godt tilfreds med det niveau, han så under turneringen i Maniitsoq.
Offentliggjort

Morten Rutkjær overværede samtlige kampe under turneringen og var begejstret for den indsats, som alle holdene leverede.

Udendørs GM i herrefodbold blev afviklet fra den 4. til 8. august, hvor fire hold kæmpede om mesterskabet i Maniitsoq.

– Jeg synes, at spillernes fysiske form var vanvittig god, spillerne kæmpede i fem dage, og de leverede god fodbold, fortæller Morten Rutkjær

Landstræner Morten Rutkjær har stået i spidsen for det grønlandske landshold siden 2019, og gennem årene har han fået et indgående kendskab til grønlandsk fodbold, samtidig med at hans rolle som landstræner flere gange er blevet forlænget.

Turneringen gav Morten Rutkjær et godt indblik i niveauet og udviklingen i grønlandsk fodbold, og efter syv år som landstræner mener han, at årets turnering bød på fodbold på et overraskende højt niveau.

Overraskende gode fodbold

I turneringen har Morten Rutkjær i alle kampene været med til at udpege kampens spiller. Han er blevet overrasket over flere spillere og den dynamik, der har været på holdene:

– Holdene er blevet bedre til at organisere sig defensivt, og jeg har set nogle gode, velorganiserede hold samt flere gode individuelle spillere, siger Morten Rutkjær og fortsætter:

– Jeg oplever, at der er virkeligt mange unge spillere, som er i teenage-alderen. Det, jeg tænker, er, at hvis de bliver ved med fodbold kan de blive nogle vigtige spillere i den grønlandskfodbold i fremtiden.

Spiller overvejelser til landsholdforsamligen

Turneringen er netop afsluttet i weekenden, men Morten Rutkjær har allerede rettet blikket mod landsholdet og gjort sig overvejelser om, hvilke spillere der kan komme i betragtning til den kommende samling.

– Noget, som jeg ikke har set før, og som virkelig fangede mit blik, var de to brødre fra Aqissiaq, Jørgen og Søren Kreutzmann. De viste et stærkt lederskab og spillede fodbold på et højt niveau. Det er lige præcis sådan nogle spillere, jeg gerne vil fremhæve, og som jeg har med i mine overvejelser, fortæller Morten Rutkjær

Selvom årets GM kun havde fire deltagende hold, mener Morten Rutkjær, at turneringen bød på intense og seværdige kampe.

Han håber dog samtidig, at endnu flere hold fra forskellige byer i fremtiden får mulighed for at deltage, så turneringen i højere grad kan repræsentere hele Grønland.

Samtidig understreger han, at det vigtigste er, at de deltagende hold er seriøse og kan bidrage til det høje niveau, som årets turnering har vist.

Powered by Labrador CMS