Annonce
GBU
John Thorsen igen formand for GBU
John Thorsen blev efter et kampvalg med Kent Kielsen igen formand for Grønlands Boldspil-Union.
Det oplyser KNR.
Annonce
Formandsposten forlod han i juli, da et flertal i bestyrelsen valgte at fyre landstræner Tekle Ghebrelul. En beslutning, som John Thorsen ikke kunne tilslutte sig.
Valget af John Thorsen skete på GBUs generalforsamling, der fandt sted på Hotel Hans Egede i Nuuk.
Ifølge KNR sidder følgende medlemmer nu i bestyrelsen af det stormombruste forbund: Finn Meinel, Nukannguaq Zeeb, Hans Frederik Olsen, Peter Frederik Olsen, Aqqaluk Petersen samt Egon Poulsen. Oluf Olrik og David Janussen blev valgt som suppleanter.