Island Games: De første medaljer er i hus
I dag har bordtennisspilleren Ivik Nielsen kæmpet sig til en bronzemedalje. Mandag kunne badmintonholdet indhøste sølvmedalje.
Onsdag eftermiddag, sikrede Ivik Nielsen sig en bronzemedalje i bordtennis under Island Games. Han kæmpede mod Jordan Wykes fra Jersey.
Landstræner i bordtennins, Martin Lund Nielsen er godt tilfreds med bordtennislandsholdet:
- Det er et rigtigt godt hold vi har udtaget til legene, men især Ivik Nielsen er på et meget højt niveau. Alene i holdkampene vandt han over alle dem han mødte og i dag rundede han af med at vinde en bronzemedalje i single, lyder det fra en meget tilfreds landstræner.
Torsdag gælder det herredouble, her vil Ivik Nielsen og Aqqalu Nielsen spille gruppekamp mens Ivik Nielsen igen er på på fredag sammen med Uiloq Dahl i mixed double.
Badmintonholdet sikrede den første medalje til Grønland
Mandag var der stor badmintondag ved Island Games. Der blev afviklet holdkampe og Færøerne løb med guldet mens Grønland er blevet nummer nr. 2 og Gurnsey nr. 3. Dermed sikrede badmintonholdet sig den første medalje til Grønland ved ved Island Games 2023, før Ivik Nielsen altså snuppede den næste.
På fredag vil Grønland helt sikkert vinde flere medaljer, for Jens-Frederik Nielsen og Sara Lindskov Jacobsen skal i finale i henholdsvis herresingle og damesingle.
Lige ved og næsten for fodbolddrengene
Landstræner i herrefodbold, Morten Rutkjær, har på forhånd tilkendegivet at det vigtiste for landsholdet er at høste erfaringer og selvfølgelig at opnå gode resultater.
Rutkjær havde på forhånd spået at kampen mod Bermuda ville blive hård. Men fodboldlandsholdet ydede alt i tirsdagens kamp mod Bermuda, der er spækket med spillere på professionel plan.
- Selvom det altså blev Bermuda, der bremsede os og vi dermed må kæmpe for 7. pladsen til Grønland, er jeg virkelig stolt af drengene. Drengene gav Bermuda kamp til stregen. Der stod 1-0 til Bermuda i første halvleg, men i anden halvleg arbejdede drengene sig op efter Bermuda igen havde scoret og vi stod lige 2-2 (begge mål scoret af Nemo Thomsen, red.) Men i 81´minut begik vi en fejl som Bermuda udnyttede med det samme, og kampen endte 3-2 til Bermuda.
Morten Rutkjær benytter lejligheden til at påpege at Grønland har virkelig gode fodboldspillere, der bare ikke har adgang til fysiske faciliteter, fordi der kun er adgang til fodbold i omkring 6 uger mens de lande Grønland er oppe imod har adgang hele året:
- Kom med den overdækkede bane og giv fodboldspillerne bedre betingelser, så de kan træne året rundt og ikke kun i sommermånederne, lyder opråbet fra landstræner Morten Rutkjær.
Grønlands Idrætsforbund opdaterer løbende. Hold øje med forbundets facebookside her: