Håndboldstjerne på besøg

Den danske landsholdsspiller Kamilla Kristensen skal være instruktør i håndboldskolen i Nuuk sammen med Jakob Larsen.

Kamilla Kristensen kommer til Nuuk i begyndelsen af juli./ Kamilla Kristensen juulip aallartinnerani Nuummut tikissaaq.
Offentliggjort

Det er Jakob Larsen, der spiller i GOG-Svendborg, der har lavet aftalen med Kamilla Kristensen, der også spiller for GOG. De to håndboldspillere står for håndboldskolen i Nuuk fra den 7. til den 11. juli.

– Der er 40 pladser til håndboldskolen og 75 procent af pladserne er nu besat, siger Lillian Madsen Bjerge fra NÛKs håndboldafdeling, der med støtte fra Nuuk kommune er arrangør af håndboldskolen.

– Der bliver masser af håndbold, hvor deltagerne skal være i hallen fra klokken 9 til 15. Spillerne frugter og frokost i hallen, fortæller Lillian Madsen Bjerge.

Den oprindelige plan var ellers, at den danske landsholdsmålmand Peter Hendriksen skulle være den ene instruktør og samtidig lave målmandstræning. Men de danske håndboldherrer er midt i forberedelserne til OL.

Det er spillere fra årgang 94, 95, 96 og 97, der kan være med i håndboldskolen.

Powered by Labrador CMS